mandag den 15. august 2011

Om mandage

Så er vi i gang igen. Ferien er slut, og det var ærlig talt med lidt tungt hjerte, vi forlod husstanden i morges for at daffe henholdsvis på arbejde og i børnehave (hvorfor var det nu lige vi ikke holdt 4 uger...). Prinsessen synes især det var hårdt, og var helt opløst i gråd, da vi afleverede hende - så føler man sig ikke som verdens bedste forældre, når man går fra et barn, der desperat på både svensk og dansk kalder på sin mor og far, mens tårerne falder i en lind strøm.

Hentede hende igen ved 16.30-tiden (jep vores datter er i den grad institutionsbarn, men sådan er virkeligheden, når bopælen er 40 km væk fra arbejdet), hvor hun brød ud i gråd, da hun fik øje på os - vist nok en kombination af mandag, træthed, uoverskuelige følelser og så vist også lidt flovhed over et overstået uheld i bukserne.

Mandage er bare hårde - og mandage efter sommerferier er ekstra hårde. Generelt var prinsessen lidt småulykkelig efter børnehave - normalt ville hendes verden ikke bryde sammen over et forkert "Brandmand Sam"-klip på YouTube, ligesom hun nok heller ikke ville gå helt i koma over at skulle bad, men i dag er det mandag efter sommerferien, og så er man bare sur og træt - faktisk så træt, at klokken ikke nåede at passerede 19, før hun var taget til drømmeland.

Eneste tidspunkt det virkelig kørte for hende i aften, var da hun spise baghetti:


Vi glæder os til tirsdag...

Ingen kommentarer: