I alle de mange bøger jeg læste om babyer, da vi blev forældre første gang (anden gang læser man kun, når man er helt desperat), var der masser af information om, hvordan man laaaangsomt skulle lære bebs at gå fra ren mælk til grød og mos.
Lad mig bare sige det som det er. Lillebror har IKKE læst bøgerne. Han ved ikke, at de næste par måneder, skal han langsomt lære at spise rigtig mad. Han hyler nemlig hver eneste gang, han får mad. Ikke fordi han ikke kan lide stadset, men fordi hans forældre er alt, alt for langsomme til at proppe noget i gabet på ham. Med andre ord, han kører det ned. Han åbner gabet i samme sekund, han spotter skeen og stopper ikke før skålen er tom!
Vi er gået over til grød til frokost og mos til aften, og det passer drengebarnet glimrende. Det kræver nemlig en masse kalorier at rulle, møffe, snakke, skrige (mest for sjov) og ikke mindst vokse (str. 74 begynder at klemme og stumpe??!!).
Han er tilmed kommet i tanke om, at han vist nok en gang sov mere end 1½-2 timer ad gangen, og tager lidt længere stræk igen, eftersom han ikke konstant behøver at fylde på af mit åbenbart lidt småslatne mælk.
Stakkels sultne barn!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar