Om biler

For karrieremanden var i går en stor dag. Han fik nemlig ny (firma)bil, og det betyder et farvel til vores gamle bil, vores Audi.

Audi'en var en drømmebil, da den blev købt. Altså hans drøm. Er ret sikker på, jeg aldrig har drømt om en bil. Den havde både det ene og det andet. Lyttede aldrig rigtig efter. Jeg var mest bare optaget af farve og sikkerhed (på dette punkt er jeg ren kvindekliché).

Den solide store tysker var en kærkommen erstatning for vores første bil. En temperamentsfuld franskmand, hvor lamper lyste i tide og utide, hvor dørene var frygteligt tunge og uhandige og ja bare sådan lidt for fransk. Tyskerbilen var stor med automatgear, fine linier og diskret luksus, og lige hvad vi drømte om, efter vores lille lunefulde franskmand. Og så lukkede jeg øjnene for prisen - selv her i Sverige var det altså en del håndører, men det var som sagt drømmebilen.

For mig repræsenterer Audi'en dog en del mere end dyre, lækre hestekræfter. Den var en bil for voksne. Det var den, vi parkerede, da vi blev gift i al stilhed på rådhuset. Det var den, der to gange kørte mig på sygehuset med veer, og den der kørte os hjem igen med to små vidundere.

Og ja der var da også dramatik med den stille tysker. Der var harmonikasammenstødet midt på Fyn, hvor Audi'en stemplede sine fire ringe på en stakkels Golf. Og hvem husker ikke vores juleaften, hvor Audi'en midt i en rundkørsel midt mellem bedsteforældre besluttede sig for, at rattet ikke skulle dreje særligt meget. Heldigvis for mobilitetsservice og hjælpsomme fædre!

Vores store tysker kom med god service og venlige mennesker, men hun (og ja jeg tror egentlig, hun var en hun), var også en dyr dame. Husker stadigvæk mit chok over regningen, da Audi'en havde fået skiftet olie første gang. Damen kørte åbenbart på flydende kaviar blandet op med diamantstøv...

Men nu er hun slidt op. Mange mange kilometer har gjort hende uønsket. Både af os og af bilkøberne i Sverige og Danmark, så nu er Audi'en solgt til en mand, der sender hende til Østeuropa, hvor hendes mange kilometre er lidt mere spiselige.

Så hvem ved, måske er der et ungt par i Polen, der skal giftes og venter barn, og som mangler en solid tysk stationcar. Man kan vel håbe - og håbe at Audi'en holder mange år endnu!