onsdag den 25. juli 2012

Om bagerture

Var forbi en bager i Værløse, mest af alt fordi vi manglede brød til aftensmad, men også fordi musen var sulten og havde brugt 15 minutter på Hillerødmotorvejen på at fortælle sine forældre om den livstruende tilstand. Og så var det, hun velvilligt var klar til at gå på kompromis, trods hendes tragiske tilstand:

"Mor hvis ikke de har nogle boller, så kan jeg godt nøjes med en kage"

Hvorpå hun smilede stolt af sin egen kløgtighed.

Det blev dog til en kaffebolle (som thebollen blev til da hun skulle præsentere gevinsten for sin far), men inden da havde hun da nået at finde en Kaj-kage og informere om at "den må man også gerne købe mor" - bare hvis nu jeg var i tvivl...



Ingen kommentarer: