Om at pynte op til jul

Som jeg vist har skrevet flere gange, så er jeg udstyret med en familie, der er ualmindelig glad for julepynt af den Gertrud Sandske kaliber, hvorimod jeg nok godt kunne tænke mig en jul i noget skandinavisk minimalisme. Det er endnu ikke lykkes.

I går var gemalens afdeling så hjemme at spise hos os, og jeg besluttede så, at eftersom det var mig, der var taget tidligt hjem for at lave mad, så måtte jeg også have lov til at dyrke minimalismen lidt. Det varede så lige indtil min mands kolleger kom og havde den helt perfekte gave med til ham:

Vi manglede jo en selvlysende snemand mellem Kubus og Lyngby. Bemærk venligst også Ilex'en, som jeg gik det meste af Aarhus rundt efter - mest af alt, fordi jeg ingen stedsans har.

13 dage til jul, og vi har stadigvæk ikke taget hul på den store kasse med julepynt

Om pebernødder der ikke blev bagt (herhjemme)

Mens vi er ved at nå hele alfabetet igennem i storme her i december, så har jeg faktisk fået ordnet de fleste julegaver (hurra for online shopping), og det er faktisk på den gode side af usædvanligt, da jeg  normalt enten uddelegerer opgaven til min mand, eller shopper en time den 23. december med koldsved, sammenbidte tænder og forhøjet blodtryk, men i år er de købt online, så voila!

Havde lovet ungerne, at vi skulle bage småkager i dag, så vi for alvor kunne tage hul på julehyggen. Det var så lige indtil i går aftes ved 23-tiden, da min galdeblære glemte, at den sådan set blev hevet ud i 2009 og satte gang i et fullblown galdestensanfald. Man kan åbenbart godt få galdestensanfald uden en galdeblære, så er det bare i galdegangene, det går løs, så fra 23.00 til ca. 03.30 gik/sad/lå jeg og vred mig i smerte, mens jeg hele tiden overvejede, om det var tid til skadestuen og den velsignede morfinindsprøjtning. Endte med at nøjes med Ipren og skvattede udmattet i søvn, indtil Oscar vækkede mig en time senere med beskeden om, at han sådan set havde tisset igennem.

Claus var oppe en del af natten med mig, så vi var begge i zombietilstand i morges. Heldigvis er ungerne efterhånden ret gode til at hygge sig med iPads, og Ida plejer også at daffe ned og ordne en portion havregryn, hvis sulten bliver for overvældende, så vi lå og brummede til ca. 8.30. Kunne dog hurtigt konstatere, at jeg havde brug for mere søvn for bare at fungere nogenlunde, og så havde jeg stadigvæk en del ømhed under de højre ribben, så jeg kravlede under dynen igen. Stod op igen ved 13-tiden, hvor jeg så kunne konstatere, at min husbond var i nogenlunde samme tilstand på sofaen. Af samme årsag var kalenderlyset også smuttet lidt i forvejen.

Jeg faldt i søvn igen sammen med O, så først ved 15.30-tiden var jeg oppe igen og stort set uden smerter. På det tidspunkt havde Ida fået nok, og var smuttet over til en legekammerat for at bage pebernødder, hvilket man jo et eller andet sted godt kan forstå.

Skal hente banditterne i morgen, overvejer om vi kan klemme lidt julekagebagning ind sidst på eftermiddagen. Jeg tænker mandag, jeg tænker ulvetimen, jeg tænker O og I, der skal lave noget sammen. Hvad kan gå galt?

18 dage tilbage...

Om at lukke øjnene

"Ihh hvor sjovt, julemanden handler også i Salling" bemærkede den førstefødte, da hun åbnede dagens kalendergave

Begynder at tro, at hun tror på julemanden, fordi hun vil tro på banditten

19 dage tilbage til jul - og er nu så meget ovenpå, at jeg endelig har fået taget hul på Summerbird kalenderen.

Om weekend

Gemal er sendt til julefrokost. Vi hygger. Herlige herlige weekend



20 dage tilbage...

Om at dele sol og vind lige

Takket være mavevirusen, der ikke bare lige sådan giver op, er gemalen taget til sit andet klippeklistre-arrangement i denne uge med den førstefødte, hvilket han mener bør udløse en masse plusser på kontoen og gerne en medalje.

Til gengæld tager jeg tjansen med at se 'Biler' (for 427. gang) i sengen med O, som tilmed frivilligt har fået nattøj på og fået børstet tænder her kl. 18. Og så skal jeg tilmed leve med, han nusser med mig, men man kan jo ikke altid dele sol og vind lige, og så må nogle ofre sig.




Tænker han og jeg er smuttet til drømmeland inden kl, 19

21 dage til jul - og har endnu ikke taget hul på min Summerbird-julekalender?!!!

Om at glemme nissen

Er sikker på min egen nissetossede mor vil kunne grave en bog op, om hvilke horrible ting, der sker, hvis man glemmer nissen, men i dag var vi ikke så meget i det eventyrlige som i en travl onsdagsmorgen.

Det begyndte i går, da Oscar fik en af børnehavens nisser med hjem sammen med et kort, der skulle udfyldes med, hvad nissemor havde oplevet af spændende ting. Her vil jeg gerne sige tak til børnehaven for at vedlægge et lille kort og ikke en A4-kinabog, hvor forældre kan overgå hinanden i fantastiske eventyr. Husker stadigvæk præstationsangsten, da Ida havde en nisse med hjem, der både havde besteget Himmelbjerget, fældet juletræ og bagt småkager hele natten

Oscar var stolt over æren og insisterede på selv at bære Nissemor til og fra bilen i går. Nissemor blev også puttet sammen med ham - altså lige indtil han vågnede bange, smed hende ned i fodenden og insisterede på at sove i vores seng.

I morges var det dog glemt og Oscar bar stolt nissemor nedenunder i hendes røde kuffert, hvor hun så selvfølgelig blev glemt i morgentravlhed og en diskussion om, hvem der skulle give hvem støvler på.



Jeg var hjemme takket være dag 3 med omgangssyge. Ringede til gemalen, der netop havde parkeret i børnehaven, hvor han så 5 min. efter kunne ringe og fortælle, at Nissemor SKULLE op i børnehaven og helst inden 9 for at undgå, at vi permanent røg i den sorte bog, og så måtte mor her jo næsten bogstavelig talt knibe ballerne sammen og drøne gennem byen med Nissemor.

I børnehaven kunne jeg selvfølgelig ikke finde en voksen at aflevere Nissemor til, så Oscar nåede at spotte mig og flettede sig derefter omkring mit ben, mens han erklærede, at han ikke ville være alene: "Bliiiiiiv mor, bliiiiiv mor" Desværre var det så også der mavekramperne efter morgenmaden dukkede op, så jeg endte med at vriste ham fri og kaste ham over i armene på en pædagog, hvorefter jeg løb ud i bilen og kørte hjem - glad for at Nissemor nu er videre til en ny familie, hvor ingen forhåbentlig glemmer nissen!

22 dage tilbage...

Om at tage hul på december

Endelig kom den 1. december. Herhjemme har alle mine tre børn glædet sig. De to små tror (næsten) på julemanden, og den store tror på julegaver og julelys. Jeg kan da også godt lide jul, men nok ikke på den der hyper-mega-ekstrem-meget måde, som resten af familien dyrker det, men jeg forsøger at hænge på.

Vi begyndte dagen med gaver fra julemanden (TAK bedsteforældre) og julekalendere med låger fra LEGO Friends og BRIO. Et koncept den 3-årige nægter at acceptere. Tror det er meget lidt sandsynligt, at hans låger bliver åbnet en ad gangen og i den rigtige rækkefølge. Til gengæld synes han, det er et helt vildt sjovt togspil.

Oscar er en 2'er, og dermed er vi blevet klogere og derfor har vi delt sol og vind lige, så mand og søn tog til klippeklistredag i børnehaven, og så har jeg vundet samme arrangement i 1.c på torsdag. Måske synes ungerne, det er fedt, men personligt bliver jeg hurtigt træt af lunkne æbleskiver og tynd saftevand. I dag var højdepunktet, da Oscar så julemanden snige sig ud af cykelskuret, hvilket O ikke stillede spørgsmålstegn ved...De lavede også en dekoration, hvor O blev tvunget til at pynte med et styk gran. Er ret sikker på, at den næste Claus Dalby ikke kommer fra vores gener.

Bemærk den elegante plastickop

Hjemme havde jeg gang i risengrøden. Jeg hader grød uanset om det er lavet på ris, havre eller quinoa, men især Ida fortæller misundeligt gang på gang, om alle de andre heldige asener, der får risengrød , så jeg tænkte, what the hell det er 1. december.

Mens risengrøden kogte over, kaldte jeg familien ned til første afsnit af Nissebanden og Julefis med Onkel Reje. Sidstnævnte var et hit, fordi det er onkel Reje, og det er nok i sig selv. Nissebanden derimod var ikke helt, som jeg huskede det. Ida meddelte med et samme, at det havde hun altså set på iPad'en. Oscar kunne ikke forstå, hvorfor de ikke var klædt ud som gaver, og gav sig til at spille burgerspil på iPad i stedet under store protester fra Ida. Claus klagede over de mumlede og kæmpede derefter med at holde sig vågen. Jeg kæmpede bare med at se noget. Hvorfor er tv fra 80'erne så mørkt?!!

Jeg fik lavet risengrød til de tre andre og ristet brød til mig selv - er akkurat lige kommet over på den anden side af omgangssyge, så det var hvad jeg kunne klare. Der gik så ca. 1/2 minut før O erklærede, at han ikke kunne lide risengrød alligevel, så han ville gerne bede om en leverpostejmad. Claus spiste en lille portion, før han begyndte at mumle om, at han evt. kunne køre i Netto og så snuppede han også et par skiver. Ida spiste en hel portion, men kunne lige pludselig ikke spise mere, da jeg begyndte at snakke om, at evt rester af grødkunne bruges til risalamande. Hvorefter hun sneg en tallerken hen til bordet og snuppede en skive brød. Dagens decembermenu endte med ristet brød!

23 dage tilbage...