Disclaimer: Det her lange indlæg er fyldt med selvmedlidenhed og ynk, og du kan få lyst til at stikke mig en tudekiks eller en på låget...så er du advaret!
Nå men polomanden tog så lige til Sydafrika en uge, hvor han så palmer og kælede med løveunger. Jeg blev ramt af en tornado af sygdom og føler et eller andet sted, at der burde være en Ridderorden på vej fra Margrethe & Co.
Mandag begyndte ellers optimalt. Fik afleveret unger. Gjorde derefter hytten ren, skrev 2 ansøgninger og klappede mig selv på ryggen, og det skal man bare aldrig gøre.
Hentede den yngste i dagplejen med rød, løbende næse. Den ældste dukkede op en god times tid senere fra en legekammerat - med et halstørklæde om halsen, fordi "det gjorde vildt ondt i halsen". Bum bum...
Tirsdag morgen ringede dagplejen, fordi dagplejemor var ramt af omgangssyge, så havde jeg monstro brug for pasning? Kiggede på min lille dreng og min store pige, der begge lå med røde kinder og varme pander. Havde helt sikkert brug for pasning af børn (bare lige et par timer), men er ret sikker på, at det ikke var det, Skanderborg Kommune tilbød, så jeg afslog fortrøstningsfuldt. En dag eller to hjemme med ungerne går jo nok.
Tirsdag var en stor øvelse i at være pylret. Ungerne var pylret, og jeg var pylret (havde i hvert fald meget ondt af mig selv). Især den yngste var pylret og havde absolut ingen planer om at undvære sin mor, så jeg havde hele dagen en 1½-årig omkring benet på toilettet, når jeg tømte opvaskemaskine, lavede mad osv.
Onsdag begyndte det at lysne lidt - især fordi min søster kom forbi og underholdt os alle tre.
Torsdag var jeg klar til at sende ungerne af sted igen. Desværre var dagplejemor stadigvæk syg, og eftersom lillebror stadigvæk producerede en del snot, synes jeg jo ikke rigtig, jeg kunne forsvare at sende ham af sted, når nu jeg rent faktisk går hjemme. Og med ham hjemme ville den store ikke i børnehave, og nogle diskussioner gider man bare ikke.
Fredag var dagplejemor stadigvæk syg (virkelig det helt store minus ved en dagplejemor), og ungernes forkølelse havde fundet mig, så jeg kunne ikke helt overskue at gå 2x6km for at aflevere/hente den store i børnehave, så begge unger fik endnu en fridag hjemme. Heldigvis dukkede lillesøster op om eftermiddagen og placerede mig i sofahjørnet, mens hun var vældig praktisk. Tror det besøg falder i kategorien førstehjælp.
Lørdag formiddag legede min søster med den store, hvilket var godt, så kunne jeg nemlig nuppe en hårdt tiltrængt formiddagslur med den lille, der havde sovet for lidt, og derfor var et ekstremt surt løg. Over frokost tog min søster hjem med sin helt egen forkølelse (undskyld!!), og jeg forsøgte ihærdigt at overtage lillebror til en middagslur, hvilket han da overhovedet ikke havde brug for...!
Just-eat sikrede aftensmaden lørdag, og skulle det vise sig, også morgenmad og frokost til mig søndag, eftersom jeg i al min visdom og sygdom ikke havde tjekket køleskabet, så hvad der var tilbage af nogenlunde normal og fornuftig mad gik til ungerne, mens jeg spiste resterne af min kebabpizza til morgenmad og frokost. Jep...!
Polomanden kom endelig hjem fra Sydafrika søndag eftermiddag, og eftersom man flyver opad og ikke henad, var han gudskelov ikke ramt af jetlag. Til gengæld var der Formel 1 og en omklamrende stor pige, så jeg kunne ikke sådan rigtig forsvare at smide den lille i favnen på ham og løbe op og gemme mig inde i soveværelset i 5 timer. Desuden havde jeg jo mandag, hvor jeg kunne sende hele familien af sted og nyde 8 (!!!) herlige timer for mig selv.
Det var så lige indtil dagplejen ringede 6.30 mandag morgen og meddelte, at dagplejemor stadigvæk varsyg, om jeg havde brug for pasning? Og nej det havde jeg sådan set ikke, fordi lillebror var hoppet på febertoget igen. Og med ham hjemme, fik storesøster også lov til at blive hjemme...!
Tirsdag SKAL den store af sted, men den lille bliver hjemme. Håber han gider at sove mere end den ene time, han gjorde mandag, fordi huset ser seriøst ud som om, at de sociale myndigheder bør gribe ind (eller måske bare sende en rengøringshjælp et par timer?), og vasketøjskurvene er eksploderet. Og der skal forberedes og laves aftensmad.
Og så der jo også lige det der med job, der skal søges - minimum 2 om ugen (fordi det siger loven), og er der flere (som lige nu), skal de jo også søges. Og så må jeg endnu en gang glemme rod, vasketøj, opvask og behovet for akut rengøring.
Polomanden er skvattet i søvn her kl. 20, sikkert fordi han er træt efter lang flyvetur søndag og arbejdsdag mandag. Er for udmattet til at være sådan rigtig vrissen, er nok bare egentlig misundelig på ham, men han dør en langsom og smertefuld død i morgen, hvis han spørger, om jeg har vasket hans undertrøjer...!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar