torsdag den 24. december 2015

Om julefred

Så blev det jul, og julefreden har endelig sænket sig - så meget, som den nu kan med en 3-årig og en 7-årig høje på chokolade og gaver.

Nu står den på julefrokoster, julefjernsyn og juleferie, hvor der skal spilles spil, bygges togbaner og læses bøger

Og så skal jeg i gang med at planlægge december 2016, så er der nemlig en chance for at julestemningen ankommer til tiden næste år.

365 dage til næste jul...



mandag den 21. december 2015

Om at synge julesange

”Laaa Leee Luuuuja” synger den yngste indimellem. Når jeg prøver at synge med, kommer der en lille hånd venligt men bestemt op foran min mund efterfulgt af et  ”Nej mor, kun mig”. Så sådan er det.

Udover nyfortolkningen af ”Et Barn er født i Bethlehem” kan han også ”På loftet sidder nissen med sin julegrød”, de to første linjer af Nissebandens ”Det er risengrød”. Og så selvfølgelig Djämes Braun ”Fugle”, fordi den jo passer til alle årstider!

Det lyder så betagende, at jeg begejstret foreslog Claus, at vi skulle ”optage det på bånd”.
Er officielt 79 år.

3 dage til jul og 2 dage til juleferie

mandag den 14. december 2015

Om at insistere på sin barnetro

Ida tror jo på, at julemanden kommer med gaver, eller det vil sige, at nu tror hun, det er nissen. Claus fik nogle pakker fra sit arbejde, hvor der stod til Ida og Oscar fra Nissen. Her erklærede Ida med det samme, at det selvfølgelig var Nissen og ikke Julemanden, der kom med gaver - trods at det har været hendes faste overbevisning de sidste 4-5 år, at det var Julemanden.

Vi har i år været så privilegerede, at bedsteforældrene har doneret pakker, men vi har ikke koordineret, så til Ida har der fx været 2-3 pakker med tusser (muligvis også fordi vi kom til at give hende en pakke til Oscar med Lynet McQueen- tusser, som hun heller ikke stillede spørgsmålstegn ved), og da hun så søndag fik en malebog, konkluderede hun bare, "jamen det er nok derfor jeg har fået så mange tusser!

Fredag fandt hun så vores gemmested for gaverne til pakkekalenderen, og så troede vi ligesom, at det var det, men hun erklærede med det samme: "Jeg VIDSTE, at nissen havde et lager her i huset!"

Nissen lever videre lidt endnu!

10 dage tilbage til jul - og jeg har næsten købt alle julegaver uden hjælp fra nisser!

søndag den 13. december 2015

Om Lucia

I dag er det Luciadag, og jeg vil bage Lusekatte. Se evt. min opskrift her, hvis du vil gøre det samme.

Fredag gik Ida Lucia, og hun var så pavestolt(det var hendes mor også), da hun sammen med klassekammeraterne sang gennem skolen.



Og så kan jeg jo ikke lade være med at tænke på Sverige, hvor Lucia er gigantisk, og vores lille pige, der betuttet stod i sin kjole og sang den ene Luciasang efter den anden med et fast greb i pædagogens hånd.



Bliver simpelthen nødt til at tvinge hende i en hvid kjole hver eneste år den 13. december, så jeg kan hive de her børnehavebilleder frem igen og igen.

11 dage til jul - og jeg skal vist lige køre en lusekat ned

lørdag den 12. december 2015

Om pebernødder

Nå men overskudsmor er efterhånden nede på kun at hoste en halv lunge op om dagen, så fredag gik ungerne og jeg i krig med pebernødderne. Det var ikke en ubetinget succés...

Da jeg fortalte ungerne, at vi skulle bage pebernødder, spurgte de begge to, om den anden skulle være med, efterfulgt af et stort suk, da jeg svarede bekræftende. Derfor burde det heller ikke komme som en stor overraskelse, at de på ingen måde kunne deles om opgaverne, da dejen skulle laves - fra hvem der måtte putte mel i skålen til hvem der måtte overrække krydderrierne til mor. Til sidst gik de begge to sure over i sofaen, mens jeg fik dejen gjort færdig.

Og så skulle der laves pebernødder:


Noget der nogenlunde kunne fordeles lige, dog havde Oscar sin egen fortolkning af, hvordan en pebernød skal se ud:


Endte dog med at få bagt hele 4 plader med pebernødder:


Da vi så skulle smage pebernødderne, kunne vi så konstatere, at de var, hvad skal vi sige 'velkrydrede' - som i kræver 1 glas vand pr. pebernød. Hvilket er hvad der sker, når nogle hiver i mors hånd, når hun krydrer kagedej.

Som Ida sagde: "Jeg 10 gange bedre lide de pebernødder, man køber, fordi de brænder ikke i munden"

12 dage tilbage til jul - og status på julebagningen er vist stadigvæk 0

fredag den 11. december 2015

Om at pynte op til jul

Som jeg vist har skrevet flere gange, så er jeg udstyret med en familie, der er ualmindelig glad for julepynt af den Gertrud Sandske kaliber, hvorimod jeg nok godt kunne tænke mig en jul i noget skandinavisk minimalisme. Det er endnu ikke lykkes.

I går var gemalens afdeling så hjemme at spise hos os, og jeg besluttede så, at eftersom det var mig, der var taget tidligt hjem for at lave mad, så måtte jeg også have lov til at dyrke minimalismen lidt. Det varede så lige indtil min mands kolleger kom og havde den helt perfekte gave med til ham:


Vi manglede jo en selvlysende snemand mellem Kubus og Lyngby. Bemærk venligst også Ilex'en, som jeg gik det meste af Aarhus rundt efter - mest af alt, fordi jeg ingen stedsans har.

13 dage til jul, og vi har stadigvæk ikke taget hul på den store kasse med julepynt

søndag den 6. december 2015

Om pebernødder der ikke blev bagt (herhjemme)

Mens vi er ved at nå hele alfabetet igennem i storme her i december, så har jeg faktisk fået ordnet de fleste julegaver (hurra for online shopping), og det er faktisk på den gode side af usædvanligt, da jeg  normalt enten uddelegerer opgaven til min mand, eller shopper en time den 23. december med koldsved, sammenbidte tænder og forhøjet blodtryk, men i år er de købt online, så voila!

Havde lovet ungerne, at vi skulle bage småkager i dag, så vi for alvor kunne tage hul på julehyggen. Det var så lige indtil i går aftes ved 23-tiden, da min galdeblære glemte, at den sådan set blev hevet ud i 2009 og satte gang i et fullblown galdestensanfald. Man kan åbenbart godt få galdestensanfald uden en galdeblære, så er det bare i galdegangene, det går løs, så fra 23.00 til ca. 03.30 gik/sad/lå jeg og vred mig i smerte, mens jeg hele tiden overvejede, om det var tid til skadestuen og den velsignede morfinindsprøjtning. Endte med at nøjes med Ipren og skvattede udmattet i søvn, indtil Oscar vækkede mig en time senere med beskeden om, at han sådan set havde tisset igennem.

Claus var oppe en del af natten med mig, så vi var begge i zombietilstand i morges. Heldigvis er ungerne efterhånden ret gode til at hygge sig med iPads, og Ida plejer også at daffe ned og ordne en portion havregryn, hvis sulten bliver for overvældende, så vi lå og brummede til ca. 8.30. Kunne dog hurtigt konstatere, at jeg havde brug for mere søvn for bare at fungere nogenlunde, og så havde jeg stadigvæk en del ømhed under de højre ribben, så jeg kravlede under dynen igen. Stod op igen ved 13-tiden, hvor jeg så kunne konstatere, at min husbond var i nogenlunde samme tilstand på sofaen. Af samme årsag var kalenderlyset også smuttet lidt i forvejen.



Jeg faldt i søvn igen sammen med O, så først ved 15.30-tiden var jeg oppe igen og stort set uden smerter. På det tidspunkt havde Ida fået nok, og var smuttet over til en legekammerat for at bage pebernødder, hvilket man jo et eller andet sted godt kan forstå.

Skal hente banditterne i morgen, overvejer om vi kan klemme lidt julekagebagning ind sidst på eftermiddagen. Jeg tænker mandag, jeg tænker ulvetimen, jeg tænker O og I, der skal lave noget sammen. Hvad kan gå galt?

18 dage tilbage...