Om det grå guld i folkeskolen

"Vi havde vikar i dag" fortalte den store begejstret efter at have skrålet ABC-sangen meget højt for Lillebror og jeg i bilen (hun eeeelsker at gå i skole).

"Hun var rigtig sød. Hun hed Eva og var 87 år"

"87?!!! Ahhhh nu er du vist ud i en lille røverhistorie"

"Nahej! Hun skrev det selv på tavlen!" svarede hende den store indigneret

"Øhm okay....?!"

Tænkte på min egen pensionerede folkeskolelærermor på 65 år, og hvad hun ville sige til at nuppe en time eller to med 0.C - både nu og om 20 år. Og så konkluderede jeg, at det var da smadderdejligt for Eva på 87, at hun stadigvæk havde mod på 25 6-årige. Og så tænkte jeg på, hvor vildt det egentlig var, at min datters skole havde hyret en på 87...

Og så var det tankerne blev afbrudt af den store

"Altså hun skrev jo først 5 og så 7, altså 87!"

Og så tænkte jeg, at det er godt, at der også er ansat matematiklærerer på skolen...!

Om skolestart

Er nu sådan helt officielt mor til en elev i den danske folkeskole - og jeg er bestemt ikke den eneste, hvis jeg skal tro mit facebook feed i dag, så det burde måske ikke være noget særligt, men iiihhh hvor har det dog været en stor dag for både hende og jeg.

Hun begyndte i SFO den 1. august, som i sig selv var en lille generalprøve på dagen i dag med nye omgivelser, nye regler, store børn, madkasser i køleskab og en masse usikker grund. Afleverede en lille børnehavepige, der klyngede sig til sin mor og hentede en rank 6-årig, der havde leget med dem fra 1. klasse og i øvrigt glædede sig til at hun kunne komme igen.

I dag var det så den store dag, og hun var klar, som i virkelig meget klokken 6.30 klar. Skoletasken var pakket, blyanterne spidset, farveblyanterne lagt i regnbueorden (okay det var OCD-mor) og dagens kjole nøje udvalgt sammen med selvsamme OCD-mor, der lige i dag gerne ville påvirke den lille fashionista væk fra t-shirts med One Direction.

Åh hvor var hun spændt på dagen i dag

Så blev det endelig tid, og selvom vi havde været der før, var det altså vældig stort, da hun med hver af os i sin hånd gik ind på skolen med sin splinternye LEGO Friends skoletaske (tænker i øvrigt, at 95% af LEGOs overskud må komme fra skoletasker og penalhuse).

Dagen begyndte i den gamle gymnastiksal, der lugtede som gamle gymnastiksale altid har gjort, og ungerne sad sammen nervøse og spændte, mens vi voksne vimsede omkring dem med mobiltelefoner og telelinser, og nok ikke gjorde dem mindre nervøse. Vores 6-årige begyndte i hvert fald at se mere og mere spændt ud og begyndte at række ud efter sin mors hånd.

Nu må mor egentlig gerne aflevere klør fem, man kan holde godt fast i

Og så gik vi ned i klasserne, hvor vi fortsatte med at vimse omkring ungerne, og selvom det gjorde ondt helt inde i livmoderen, da hun greb mig i hånden og bønfaldt mig om at blive lidt længere, da hendes garvede lærer cuttede navlestrengen og sendte os forældre tilbage i hverdagen, så var det jo det, der skulle til, og derefter så hun sig ikke tilbage, og da jeg hentede hende igen kl. 15, havde det selvfølgelig været den bedste skoledag.

Aldrig får en lærer mere opmærksomhed, som den første dag i 0. klasse

Da vi kørte hjem, begyndte hun at snakke om, hvad der skulle til af skole, hvis nu hun skulle være læge…! Magter det ikke helt

August 2014

August 2008

Hvad skete der lige med tiden...?

(Og så ikke et ord om skolereform - det er der vældig mange andre, der skriver om)

Om himmel og helvede

Ida: "Hvor ligger Helvede?"
Claus (peger nedad): "Meget, meget langt nede"
Ida: "Helt nede ved lamaen?"

----

Ida: "Når jeg dør, så kommer jeg i Himlen"
Mig: "Ja"
Ida: "Det gør du også mor....tror jeg nok"

---

Ida: "Hvordan bliver man en engel?"
Mig: "Det ved jeg ikke...man skal nok være rigtig sød og god mod andre"
Ida: "Ellers må man bare nøjes med at blive et spøgelse"

Om at blive billist

Ingen havde vist set den komme - mindst af alt mig selv. Jeg er mod al forventning blevet billist. Havde ellers affundet mig med, at mit kørekort primært skulle fungere som identifikation på posthuset, men efter et par uger i den midtjyske kollektive trafik stod det lysende klart for alle, at det ikke rigtig var en holdbar løsning, og så blev der booket et par genopfriskningstimer hos kørelærer, og polomanden gik i gang med at researche på mikrobiler - for det var ligesom der budgettet lå, når man 1) Allerede har en dyr (firma)bil og 2) Helst vil have en ny bil.

Efter hvad der føles som vildt lang tid og en masse mails/opkald/rykkere til vores sælger, fik jeg så endelig min lille Picanto i søndags, og så er jeg ellers sprunget ud i det.

HELDIGVIS er der ferie rundt omkring, så der er ikke helt lige så mange biler på vejen, som der kunne være. Har her den første uge kørt uden for myldretiden, og især om morgenen har jeg haft vejene næsten for mig selv. Det betyder så også, at jeg møder helt for mig selv på arbejdet



Mange har sagt til mig, "jamen du skal bare køre lidt, og så bliver det rutine", og ja jeg kan da her dag 3 mærke forskel, fx er mig og koblingspunktet ikke så fjerne fra hinanden, som vi har været - og i dag parkerede jeg pænt i første forsøg både på job og på matriklen, så det går fremad, men det sidder sgu ikke på rygraden endnu.

Det hjælper selvfølgelig også, at jeg kan finde vej til/fra arbejde, men Gud bedre det, hvis frakørsel 56 en dag er lukket! Må nok en tur på Google Maps - om ikke andet, så fordi afkørslen er notorisk overbefolket en normal hverdagsmorgen, så det ville måske give god mening at teste alternativer.

Polomanden går hele tiden og siger, at snart kan jeg slet ikke forstå, hvorfor jeg dog ikke har kørt bil tidligere. Måske har han ret, og jeg synes da, det er skønt, at jeg har barberet en times transporttid væk, og at jeg kan være lidt sammen med ungerne, inden ulvetimen gør dem til Satans yngel. Men jeg savner at slappe af til/fra arbejde og lade tankerne flyve. Og hver eneste dag, når jeg kommer hjem tænker jeg stadigvæk: "Åh Gud...jeg skal det igen i morgen!", så jeg føler mig ikke helt billistfrelst...endnu!

Om at sige farvel til sommerferien

I morgen er det mandag og hverdag igen. Tre ugers sommerferie er afviklet usædvanligt hurtigt - øv siger jeg bare. Er i gang med at forberede morgendagen, der begynder alt, alt for tidligt (kl. 5 folkens), og så er en passende overspringshandling jo lige at opdatere bloggen med en status på sommerferien, der var sjov, meget sjov og desværre også knap så sjov (mere om det længere nede)

• Tidlig sommerferie i slutningen juni er godt, fordi der ikke er helt sort af turister, hvilket fx gør LEGOLAND til at holde ud (- selvom jeg hvert eneste år forarges over priserne. Snak om en citron der presses!)
• Tidlig sommerferie er knap så godt, fordi alle andre på kontoret ikke holder ferie, så man er på ingen måde nede i gear - især polomanden måtte bruge lidt tid på mobil og mail.
• Man trænger i øvrigt ikke vildt meget til sommerferie efter en måned tilbage på arbejdsmarkedet.
• Kunne aldrig finde på at parkere mine unger i institution i ferien, men ferie kunne nok være en kende mere afslappet, hvis ikke udbryderkongen var så ivrig efter at undersøge kausalitet fra alle vinkler.
• Storesøster og lillebror begyndte så småt at se hinanden som legekammerater og havde indimellem små stunder, som gav mig håb om, at jeg en dag kan sætte mig i sofaen med en bog, mens de leger sammen
• Apropos leg så har sommerens absolut bedste udskrivning været en kæmpestor trampolin, der står og fylder vældig meget. Hold nu hvor kan de to banditter bruge lang tid på at hoppe, løbe, sidde, rulle og lege der.
• Sommerens største udskrivning er dog min nye bil, som jeg stadigvæk venter på (Nellemann jeg kigger på dig). Ikke overraskende er bilsælgere betydeligt mere hjælpsomme, FØR man har sagt ja.
• Udbryderkongen har brugt sommeren på at udvide sit ordforråd markant og siger nu ord som tøvtuer og pegpas (støvsuger og legeplads)

Det er svært at skrive om min sommerferie, og så ikke nævne det, der fuldstændig overtog den sidste uge. Nemlig et lårbensbrud hos min far, der oveni udviklede komplikationer og i nogle dage lå på intensiv og havde det rigtig skidt. Jeg er dybt taknemmelig for de kompetente og søde mennesker, der behandler og passer på min far, men jeg er også en smule frustreret over et sygehusvæsen med kapacitetsproblemer og manglende evne til at se ud over egen specialiserede næsetip. Vi tager en dag ad gangen nu og glæder os over småbitte fremskridt, og så håber vi på det bedste.

Min fars sygdom gav så i øvrigt udbryderkongens største ferieoplevelse nemlig et tæt kig på en ambulance både udenpå og indeni, fordi Falckfolk i Nordjylland er vanvittig søde



Og nu trænger jeg så i øvrigt til ferie...

Om at holde sommerferie

Har forsøgt mig med et par indlæg her på mobilen, men det bliver aldrig helt godt, så nu drikker jeg bare rosé, spiller bold med den lille, laver perleplader med den store, snakker med min mand, sover længe, oplever mit land og holder ferie.

Vi snakkes ved igen i juli.

Om at skrive for lidt

Som den skarpsindige læser har opdaget, så er der i øjeblikket lidt langt mellem opdateringerne, og det skyldes (selvfølgelig!), at jeg er begyndt på job og bruger al hjernekapaciteten på at lære produkter, kolleger og systemer at kende.

Men her er lidt om, hvad der er sket for nyligt

• Udbryderkongen har fået comeback! Han kan nu åbne døre og låger og kravle ned af trapper og op af plankeværk. Både vi og dagplejemor har indimellem lidt nervøse trækninger
• Er i gang med at købe bil, som jeg rent faktisk skal køre i hver evige eneste dag. Det viser sig nemlig at grise kan flyve og helvede er frosset til is - takket være et stærkt samarbejde mellem Midttrafik og DSB
• Udover bil er vi også i gang med at investere i rengøringshjælp og barnepige. Investerer åbenbart alle lønkronerne i at gøre det muligt for mig at gå på arbejde
• Holdt Kr. Himmelfartsferie uden børn. Kan varmt anbefales - også selvom vi brugte en hel dag på at kigge på biler. Ungerne var vist også meget tilfredse - den store spørger et par gange om dagen, hvornår hun skal besøge mormor igen, og den lille går rundt med en pink plasticmobil og ringer til moomoo konstant
• I det hele taget er jeg ret taknemmelige for bedsteforældre, der træder til, når lokummet brænder
• Forsøgte de tre første dage på arbejdet at skjule, hvor vild med Zero, jeg var. Har opgivet
• Er faktisk løbet tør for Zero  og har nu kun nødcola  (aka Pepsi Max )på lager
• Har sommerferie om en uge. En måned på arbejdsmarkedet inkl. St. Bededag, Kr. Himmelfart, Grundlovsdag og Pinse er åbenbart, hvad jeg kan holde til, inden det bliver nødvendigt med 3 ugers ferie
• Bagte havregrynsboller en aften  og følte mig vældig overskudsagtig, indtil jeg opdagede, at jeg havde puttet vaniljeyoghurt i. De smagte sådan lidt pudsigt
• Den lille har lært at hoppe med 2 ben, så han i et millisekund letter - og bagefter falder bagover af grin, fordi han synes, det er så sjovt
• Hentede triumferende den store som 5. sidst i børnehaven tirsdag. Highfivede mig selv en hel masse på vejen hjem

Håber I har det godt derude