Viser opslag med etiketten madglæde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten madglæde. Vis alle opslag

søndag den 25. september 2011

Om kanelsnegle


Prinsessen og jeg bagte kanelsnegle i dag. Hun kan skam godt lide kanelsnegle, men hun elsker dem ikke som mig, så derfor må jeg jo løbende bage dem, så kærligheden kan blomstre.

Når man bager med hende, begynder man som regel med overskud og tålmodighed, men indrømmet, efterhånden som arbejdet skrider frem, begynder hun at kede sig, og jeg tæller til 10 en frygtelig masse gange. Fx når hun smuldrer det meste af en pakke gær på køkkengulvet "Hovsa mor!", eller når hun insisterer på at blive ved at ælte den færdige dej ved at dække den med mel igen og igen, eller bliver dybt hysterisk fordi hun ikke må komme hvad hun vil i dejen. Og sådan helt overordnet er der "kan-selv-vil-selv-fænomenet", som bare altid kræver tålmodighed

MEN når vi så er i gang, og det lykkes hende at gøre ting, hvad enten det er at hælde sukker ned i dejen uden at spilde, at tænde for røremaskinen eller bare gøre ligesom sin mor, så bliver hun bare så enormt stolt, at mit hjerte banker lidt hurtigere, og jeg (næsten) glemmer al balladen

Slutresultatet blev ganske fint

lørdag den 3. september 2011

Om brombær

Vi har en brombærbusk i haven, som på alle måder har været forsømt. Den har hverken set en vandkande eller en havesaks, og har ikke en gang fået et venligt ord i ny og næ. Derfor var det også lidt en overraskelse, da min svigermor og jeg ved et tilfælde opdagede, at ikke alene havde brombærbusken trodset alle odds og produceret bær; den havde produceret sindssygt mange bær, der både var sorte, store, saftige og søde. Ved ikke om det var brombærbuskens stille protest: "I kan ikke slå mig ned - jeg kæmper stolt videre!

En Magretheskål blev hentet, og så blev der plukket bær og efterfølgende produceret ting, der for en stund fik mig til at føle mig som en førsteklasses husmoder...


Godt 1.5 kg. hjemmeproducerede brombær

Brombærmuffins

Brombærmarmelade m. vanilje

Tænker vi vist skal have pandekager her i efteråret

Og så der stadigvæk et halvt kilo bær i fryseren...

søndag den 3. juli 2011

Om østers


"Kan De li' østers" spurgte Leif Panduro en gang, og til må jeg så svare: "De smager af saltvand med en lidt mærkelig bismag af fiskekutter og har samme konsistens som en snotklat, så nej Leif, det kan jeg faktisk ikke!"

Var på fiskerestaurant i dag, hvor deres brunch var ovenstående inkl. østers. Meget lækkert, meget fint med al den fisk på is, men østers... nope det bliver nok aldrig til noget igen.

lørdag den 18. juni 2011

Om frikadeller

Når der er frikadeller med sovs,
glider maden ganske passioneret ned