Vi har fået dyr. Det var ikke noget, vi havde planlagt, men lige pludselig var de der.
Lille juleaften klokken ca. 17.30 sad jeg og nulrede ham den mindste i håret hos svigermekanikken, da jeg lige pludselig så en sort plet, der flyttede sig i pandehåret...!
Yepeeeh! For er der noget, man gerne vil opdage en halv time før alle butikker holder lukket i 3 dage, så er det lus. Lavede et panisk opkald til min mor, der drønede ned i den lokale Matas og greb hvad hun kunne af Hedrin 5 minutter i lukketid. Og så brugte vi ellers et par timer Lille juleaften på at kæmme og vaske familiens hår i Hedrin. Glade jul, dejlige jul...
Efter hvad der vist kan beskrives som en hurtigjul (3 dage i familiens skød uden kløe) drog vi i sommerhus, hvor der midt i afslapningen stadig blev kæmmet og kæmmet, og den sidste aften fandt jeg guddødme en lillebitte lus (hvilket de jo rent faktisk også skriver, kan ske, hvis et æg eller to overlever), så på den igen. Bortset fra at jeg ikke havde noget af det gode med.
Gudskelov for, at jeg rent faktisk havde et lille lager af Hedrin herhjemme, som ham og jeg så pænt kunne fordele mellem os, eftersom jeg har delt hovedpude med bettemanden det meste af den forgangne uge.
Hjemme fra sommerhuset, åbnede Claus døren til skuret og kunne konstatere, at et eller andet havde gravet en kæmpebunke sand op fra under fliserne og forsøgt at æde en rulle med plasticsække. Spurgte mig frem på facebook, og der var der generelt konsensus om, at det nok var rotter...!
Så på huskelisten i aften:
Skrive til børnehave om lus
Købe 5 liter Hedrin, som jeg fremadretttet altid rejser med
Skrive til rottefænger - yep det er digitalt i dag
Forsøge ikke at tænke på, at vi er blevet viceværter for en rottefamilie
Jeg ville faktisk hellere have haft en kanin!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar