fredag den 2. november 2012

Om træthed




Yndig og afslappet ser han ud, som han ligger der, og hvis han er træt, forstår jeg det godt.

I går blev endnu en aften/nat med vågen og sulten baby. Han sov fra 20-21.30, og så først igen fra 02.30.

Adskillige gange faldt lillemanden i søvn ved brystet, og så blev han puttet i liften, hvorpå jeg kravlede under dynen og akkurat nåede at falde i søvn, inden han vågnede igen med et hyl. Når man i forvejen er træt, og så 3-4 gange bliver vækket efter 2-3 minutters søvn, er der til sidst ikke mere overskud - overhovedet!

Heldigvis var min kære mand hjemvendt fra Århus kl. 23.30, og selvom han også var hårdt ramt af søvnunderskud, så tog han lillemanden kl. 2 og puttede med ham på gæsteværelset, så jeg kunne få 3 timers sammenhængende søvn til kl. 5, hvor det var tid til fodring igen.

Generelt er lillemanden sød og nem, så når han skal være strid, er det skønt, at det sker, når vi er to voksne på vagt!!

Ingen kommentarer: