fredag den 23. november 2012

Om citroner

Som et led i et lettere umodent teenageoprør mod min mand (du er ikke så meget hjemme, så derfor handler jeg ind et andet sted, end der hvor du arbejder), har jeg bestilt frugt og grønt fra Årstiderne.

Og eftersom mit sidste oprør ligger godt et år tilbage, blev jeg måske lidt overvældet af begejstring. Udover en kæmpestor mixkasse, så røg der nemlig lige nogle krydderurter med, færdigrullet pizza- og tærtedej (hvilket ALTSÅ er smart, når man konstant har en sulten baby på armen) og så en pose med citroner - for citroner bruger jeg jo hele tiden, og det er ikke altid, jeg kan finde øko-udgaven herovre og slet ikke i den lokale ICA.

Citronposen viste sig dog at være liiidt større end først antaget.


Tænker citronfromage, citronmuffins, citronmåne...Og når citronerne er brugt, kan jeg jo passende gå i gang med appelsinerne, som der også var en hulens masse af.

I det mindste er der ret gode odds for, at vi ikke rammes af skørbug på matriklen de næste par uger.

Ingen kommentarer: