Ser den svenske udgave af "Alarm 112" med musen. Fortæller hende hvad der sker og hvorfor, så hun ikke bliver skræmt, når nu hun insisterer på at se det - tilmed med et stort smil.
Siger eksplicit til hende, at hun skal sige til, hvis hun er bange eller synes noget er uhyggeligt, hvorpå hun svarer:
"Bare rolig mor. Jeg er ikke bange, det er jo det, jeg skal være, når jeg bliver stor."
mandag den 3. september 2012
søndag den 2. september 2012
Om sommerferie
Sommerferie 2012, a set on Flickr.
Så er der billeder fra sommerferien på flickr - flere følger snart
Om rosenkål
Rosenkål - en stakkels grøntsag som langt de fleste elsker at hade.
Min mand får fx nervøse træk om munden, når han ser de små grønne kugler, fordi han et eller andet sted synes, at han som voksen jo bør smage. Musen har ikke det problem - hun nægter uden skam at smage!
Jeg derimod ELSKER rosenkål, hvis jeg ellers får dem tilberedt i ovnen på min måde! Og så har jeg dem helt for mig selv
Rosenkålene trimmes og blandes med olivenolie (lige til at dække kålene), lidt citron, 1-2 fed hvidløg, peber og godt med groft salt
Rosenkålene bages ved 200 grader i ca. 30 minutter til de er brune og sprøde udenpå og bløde indeni. Undervejs rører man lidt i kålene.
Inden man spiser, kan man da lige drysse med lidt flagesalt.
Og ja det var endnu en kålret serveret her på matriklen
Min mand får fx nervøse træk om munden, når han ser de små grønne kugler, fordi han et eller andet sted synes, at han som voksen jo bør smage. Musen har ikke det problem - hun nægter uden skam at smage!
Jeg derimod ELSKER rosenkål, hvis jeg ellers får dem tilberedt i ovnen på min måde! Og så har jeg dem helt for mig selv
Rosenkålene trimmes og blandes med olivenolie (lige til at dække kålene), lidt citron, 1-2 fed hvidløg, peber og godt med groft salt
Rosenkålene bages ved 200 grader i ca. 30 minutter til de er brune og sprøde udenpå og bløde indeni. Undervejs rører man lidt i kålene.
Inden man spiser, kan man da lige drysse med lidt flagesalt.
Og ja det var endnu en kålret serveret her på matriklen
Om hverdagsweekender
Godt hjemme igen efter 14 dejlige dage i Jylland, skal vi så småt til at tage hul på hverdagen, men heldigvis må man godt få pålægschokolade i weekenden
onsdag den 29. august 2012
Om min egen lille lommefilosofi
I snart to uger har jeg lavet meget lidt, og det har givet tid til lidt refleksion over vores lidt dramatiske forår med både gode og dårlige oplevelser.
Det sker jo for de fleste, at man på et eller andet tidspunkt rammes af modgang fra uventet kant. Konen finder en anden, venner svigter, alvorlig sygdom rammer eller jobbet ryger. Og det kan eddermaneme føles uretfærdigt. For ting rammer både når der er overskud, og når der er underskud på kontoen - og her taler vi både om den i banken, og den mentale konto.
Da "ulykkerne" ramte, var det en mavepuster (nu skriver jeg "ulykker" i citationstegn, fordi de altså ikke var særligt alvorlige). Lige pludselig skulle vi bare forholde os til ting, der hidtil bare havde været baggrundsstøj. Jeg ville da fx hellere bare gerne have nøjes med at fokusere på, om bebs var pige eller dreng, frem for om der var problemer med hans nyrer.
Men men (og det er her refleksion og lommefilosofi kommer i spil) - der er jo ikke en hylende dyt, jeg kan gøre for at ændre tingene.
Ting er som de er, og hvis man mister sit job, bliver forladt eller ramt af sygdom, så er det jo sådan tingene er. Man får jo ikke sit job tilbage ved at nægte at acceptere fyringen, og man bliver jo heller ikke mirakuløst rask, hvis man ignorerer sin sygdom.
Der, hvor man kan gøre en forskel, er i forhold til, hvordan man reagerer på tingenes ændrede tilstand. Hvis man tager udgangspunkt i livet som det er her og nu, og ikke som det var en gang, eller for den sags skyld i går, tror jeg, de hårde ting bliver en del lettere at bære.
Nogle mennesker formår i den grad at leve fremad, og der er min egen mand et pragteksemplar. Ikke fordi han studerer buddhisme eller mindfull living, men simpelthen fordi han er så rolig, pragmatisk og rationel, og selvom det indimellem kan være irriterende, at han er så fornuftig, så er det også en af de kvaliteter jeg elsker mest ved ham, og har lært mest af.
Og så vil jeg ellers se fremad og glæde mig over alt det gode her i livet - inkl. min mors kartoffelsalat, sensommersolskin, spark i maven og spontane kram.
Det sker jo for de fleste, at man på et eller andet tidspunkt rammes af modgang fra uventet kant. Konen finder en anden, venner svigter, alvorlig sygdom rammer eller jobbet ryger. Og det kan eddermaneme føles uretfærdigt. For ting rammer både når der er overskud, og når der er underskud på kontoen - og her taler vi både om den i banken, og den mentale konto.
Da "ulykkerne" ramte, var det en mavepuster (nu skriver jeg "ulykker" i citationstegn, fordi de altså ikke var særligt alvorlige). Lige pludselig skulle vi bare forholde os til ting, der hidtil bare havde været baggrundsstøj. Jeg ville da fx hellere bare gerne have nøjes med at fokusere på, om bebs var pige eller dreng, frem for om der var problemer med hans nyrer.
Men men (og det er her refleksion og lommefilosofi kommer i spil) - der er jo ikke en hylende dyt, jeg kan gøre for at ændre tingene.
Ting er som de er, og hvis man mister sit job, bliver forladt eller ramt af sygdom, så er det jo sådan tingene er. Man får jo ikke sit job tilbage ved at nægte at acceptere fyringen, og man bliver jo heller ikke mirakuløst rask, hvis man ignorerer sin sygdom.
Der, hvor man kan gøre en forskel, er i forhold til, hvordan man reagerer på tingenes ændrede tilstand. Hvis man tager udgangspunkt i livet som det er her og nu, og ikke som det var en gang, eller for den sags skyld i går, tror jeg, de hårde ting bliver en del lettere at bære.
Nogle mennesker formår i den grad at leve fremad, og der er min egen mand et pragteksemplar. Ikke fordi han studerer buddhisme eller mindfull living, men simpelthen fordi han er så rolig, pragmatisk og rationel, og selvom det indimellem kan være irriterende, at han er så fornuftig, så er det også en af de kvaliteter jeg elsker mest ved ham, og har lært mest af.
Og så vil jeg ellers se fremad og glæde mig over alt det gode her i livet - inkl. min mors kartoffelsalat, sensommersolskin, spark i maven og spontane kram.
tirsdag den 28. august 2012
lørdag den 25. august 2012
Abonner på:
Opslag (Atom)