Ham den lille skræmmer konstant livet af mig i øjeblikket. Han er nemlig begyndt at råbe "Åh nej!" om ALT. Tag nu her til morgen..,
Han vælter et glas vand: "Åh nej!"
Sutten ligger på bordet: "Åh nej!"
Han tænder for vaskemaskinen og giver polomandens skjorter 90 grader: "Åh nej!"
Han opdager en tom coladåse: "Åh nej!"
Jeg tager bukser på: "Åh nej!"
[???]
tirsdag den 8. april 2014
Om at se sine børn rigtig rigtig meget
Disclaimer: Det her lange indlæg er fyldt med selvmedlidenhed og ynk, og du kan få lyst til at stikke mig en tudekiks eller en på låget...så er du advaret!
Nå men polomanden tog så lige til Sydafrika en uge, hvor han så palmer og kælede med løveunger. Jeg blev ramt af en tornado af sygdom og føler et eller andet sted, at der burde være en Ridderorden på vej fra Margrethe & Co.
Mandag begyndte ellers optimalt. Fik afleveret unger. Gjorde derefter hytten ren, skrev 2 ansøgninger og klappede mig selv på ryggen, og det skal man bare aldrig gøre.
Hentede den yngste i dagplejen med rød, løbende næse. Den ældste dukkede op en god times tid senere fra en legekammerat - med et halstørklæde om halsen, fordi "det gjorde vildt ondt i halsen". Bum bum...
Tirsdag morgen ringede dagplejen, fordi dagplejemor var ramt af omgangssyge, så havde jeg monstro brug for pasning? Kiggede på min lille dreng og min store pige, der begge lå med røde kinder og varme pander. Havde helt sikkert brug for pasning af børn (bare lige et par timer), men er ret sikker på, at det ikke var det, Skanderborg Kommune tilbød, så jeg afslog fortrøstningsfuldt. En dag eller to hjemme med ungerne går jo nok.
Tirsdag var en stor øvelse i at være pylret. Ungerne var pylret, og jeg var pylret (havde i hvert fald meget ondt af mig selv). Især den yngste var pylret og havde absolut ingen planer om at undvære sin mor, så jeg havde hele dagen en 1½-årig omkring benet på toilettet, når jeg tømte opvaskemaskine, lavede mad osv.
Onsdag begyndte det at lysne lidt - især fordi min søster kom forbi og underholdt os alle tre.
Torsdag var jeg klar til at sende ungerne af sted igen. Desværre var dagplejemor stadigvæk syg, og eftersom lillebror stadigvæk producerede en del snot, synes jeg jo ikke rigtig, jeg kunne forsvare at sende ham af sted, når nu jeg rent faktisk går hjemme. Og med ham hjemme ville den store ikke i børnehave, og nogle diskussioner gider man bare ikke.
Fredag var dagplejemor stadigvæk syg (virkelig det helt store minus ved en dagplejemor), og ungernes forkølelse havde fundet mig, så jeg kunne ikke helt overskue at gå 2x6km for at aflevere/hente den store i børnehave, så begge unger fik endnu en fridag hjemme. Heldigvis dukkede lillesøster op om eftermiddagen og placerede mig i sofahjørnet, mens hun var vældig praktisk. Tror det besøg falder i kategorien førstehjælp.
Lørdag formiddag legede min søster med den store, hvilket var godt, så kunne jeg nemlig nuppe en hårdt tiltrængt formiddagslur med den lille, der havde sovet for lidt, og derfor var et ekstremt surt løg. Over frokost tog min søster hjem med sin helt egen forkølelse (undskyld!!), og jeg forsøgte ihærdigt at overtage lillebror til en middagslur, hvilket han da overhovedet ikke havde brug for...!
Just-eat sikrede aftensmaden lørdag, og skulle det vise sig, også morgenmad og frokost til mig søndag, eftersom jeg i al min visdom og sygdom ikke havde tjekket køleskabet, så hvad der var tilbage af nogenlunde normal og fornuftig mad gik til ungerne, mens jeg spiste resterne af min kebabpizza til morgenmad og frokost. Jep...!
Polomanden kom endelig hjem fra Sydafrika søndag eftermiddag, og eftersom man flyver opad og ikke henad, var han gudskelov ikke ramt af jetlag. Til gengæld var der Formel 1 og en omklamrende stor pige, så jeg kunne ikke sådan rigtig forsvare at smide den lille i favnen på ham og løbe op og gemme mig inde i soveværelset i 5 timer. Desuden havde jeg jo mandag, hvor jeg kunne sende hele familien af sted og nyde 8 (!!!) herlige timer for mig selv.
Det var så lige indtil dagplejen ringede 6.30 mandag morgen og meddelte, at dagplejemor stadigvæk varsyg, om jeg havde brug for pasning? Og nej det havde jeg sådan set ikke, fordi lillebror var hoppet på febertoget igen. Og med ham hjemme, fik storesøster også lov til at blive hjemme...!
Tirsdag SKAL den store af sted, men den lille bliver hjemme. Håber han gider at sove mere end den ene time, han gjorde mandag, fordi huset ser seriøst ud som om, at de sociale myndigheder bør gribe ind (eller måske bare sende en rengøringshjælp et par timer?), og vasketøjskurvene er eksploderet. Og der skal forberedes og laves aftensmad.
Og så der jo også lige det der med job, der skal søges - minimum 2 om ugen (fordi det siger loven), og er der flere (som lige nu), skal de jo også søges. Og så må jeg endnu en gang glemme rod, vasketøj, opvask og behovet for akut rengøring.
Polomanden er skvattet i søvn her kl. 20, sikkert fordi han er træt efter lang flyvetur søndag og arbejdsdag mandag. Er for udmattet til at være sådan rigtig vrissen, er nok bare egentlig misundelig på ham, men han dør en langsom og smertefuld død i morgen, hvis han spørger, om jeg har vasket hans undertrøjer...!
Nå men polomanden tog så lige til Sydafrika en uge, hvor han så palmer og kælede med løveunger. Jeg blev ramt af en tornado af sygdom og føler et eller andet sted, at der burde være en Ridderorden på vej fra Margrethe & Co.
Mandag begyndte ellers optimalt. Fik afleveret unger. Gjorde derefter hytten ren, skrev 2 ansøgninger og klappede mig selv på ryggen, og det skal man bare aldrig gøre.
Hentede den yngste i dagplejen med rød, løbende næse. Den ældste dukkede op en god times tid senere fra en legekammerat - med et halstørklæde om halsen, fordi "det gjorde vildt ondt i halsen". Bum bum...
Tirsdag morgen ringede dagplejen, fordi dagplejemor var ramt af omgangssyge, så havde jeg monstro brug for pasning? Kiggede på min lille dreng og min store pige, der begge lå med røde kinder og varme pander. Havde helt sikkert brug for pasning af børn (bare lige et par timer), men er ret sikker på, at det ikke var det, Skanderborg Kommune tilbød, så jeg afslog fortrøstningsfuldt. En dag eller to hjemme med ungerne går jo nok.
Tirsdag var en stor øvelse i at være pylret. Ungerne var pylret, og jeg var pylret (havde i hvert fald meget ondt af mig selv). Især den yngste var pylret og havde absolut ingen planer om at undvære sin mor, så jeg havde hele dagen en 1½-årig omkring benet på toilettet, når jeg tømte opvaskemaskine, lavede mad osv.
Onsdag begyndte det at lysne lidt - især fordi min søster kom forbi og underholdt os alle tre.
Torsdag var jeg klar til at sende ungerne af sted igen. Desværre var dagplejemor stadigvæk syg, og eftersom lillebror stadigvæk producerede en del snot, synes jeg jo ikke rigtig, jeg kunne forsvare at sende ham af sted, når nu jeg rent faktisk går hjemme. Og med ham hjemme ville den store ikke i børnehave, og nogle diskussioner gider man bare ikke.
Fredag var dagplejemor stadigvæk syg (virkelig det helt store minus ved en dagplejemor), og ungernes forkølelse havde fundet mig, så jeg kunne ikke helt overskue at gå 2x6km for at aflevere/hente den store i børnehave, så begge unger fik endnu en fridag hjemme. Heldigvis dukkede lillesøster op om eftermiddagen og placerede mig i sofahjørnet, mens hun var vældig praktisk. Tror det besøg falder i kategorien førstehjælp.
Lørdag formiddag legede min søster med den store, hvilket var godt, så kunne jeg nemlig nuppe en hårdt tiltrængt formiddagslur med den lille, der havde sovet for lidt, og derfor var et ekstremt surt løg. Over frokost tog min søster hjem med sin helt egen forkølelse (undskyld!!), og jeg forsøgte ihærdigt at overtage lillebror til en middagslur, hvilket han da overhovedet ikke havde brug for...!
Just-eat sikrede aftensmaden lørdag, og skulle det vise sig, også morgenmad og frokost til mig søndag, eftersom jeg i al min visdom og sygdom ikke havde tjekket køleskabet, så hvad der var tilbage af nogenlunde normal og fornuftig mad gik til ungerne, mens jeg spiste resterne af min kebabpizza til morgenmad og frokost. Jep...!
Polomanden kom endelig hjem fra Sydafrika søndag eftermiddag, og eftersom man flyver opad og ikke henad, var han gudskelov ikke ramt af jetlag. Til gengæld var der Formel 1 og en omklamrende stor pige, så jeg kunne ikke sådan rigtig forsvare at smide den lille i favnen på ham og løbe op og gemme mig inde i soveværelset i 5 timer. Desuden havde jeg jo mandag, hvor jeg kunne sende hele familien af sted og nyde 8 (!!!) herlige timer for mig selv.
Det var så lige indtil dagplejen ringede 6.30 mandag morgen og meddelte, at dagplejemor stadigvæk varsyg, om jeg havde brug for pasning? Og nej det havde jeg sådan set ikke, fordi lillebror var hoppet på febertoget igen. Og med ham hjemme, fik storesøster også lov til at blive hjemme...!
Tirsdag SKAL den store af sted, men den lille bliver hjemme. Håber han gider at sove mere end den ene time, han gjorde mandag, fordi huset ser seriøst ud som om, at de sociale myndigheder bør gribe ind (eller måske bare sende en rengøringshjælp et par timer?), og vasketøjskurvene er eksploderet. Og der skal forberedes og laves aftensmad.
Og så der jo også lige det der med job, der skal søges - minimum 2 om ugen (fordi det siger loven), og er der flere (som lige nu), skal de jo også søges. Og så må jeg endnu en gang glemme rod, vasketøj, opvask og behovet for akut rengøring.
Polomanden er skvattet i søvn her kl. 20, sikkert fordi han er træt efter lang flyvetur søndag og arbejdsdag mandag. Er for udmattet til at være sådan rigtig vrissen, er nok bare egentlig misundelig på ham, men han dør en langsom og smertefuld død i morgen, hvis han spørger, om jeg har vasket hans undertrøjer...!
tirsdag den 1. april 2014
Om nye ord fra udbryderkongen
Udbryderkongen er hjemme i dag, og det giver jo lejlighed til at tale lidt sammen, og i den forbindelse kan jeg til min glæde konstatere, at hans ordforråd vokser stille og roligt. Dog tror jeg, at det primært er os, der har leveret arvemassen, der forstår ham:
Raaah: Hurra (nyt ord lært til storesøsters fødselsdag)
Su: Sut (har han den ikke i munden, er det hans mantra)
Brummm: Biler (naturligvis)
Bum: Bumle (fra Biler kortfilm, som vi vist har set 200 gange på Netflix)
Sååårv: Sove (bruges dog primært, når han lader som om, at han sover. Skal han rent faktisk sove, siger han primært 'nej, nej, nej, nej')
Såååv: Tog/lastbiler/skibe (hvilket giver lidt misforståelser i forhold til forrige ord. Han retter dog selv med hovedrysten og 'nej, nej nej' hvis man siger det forkerte)
Uhmmmm: Pålægschokolade
Raaah: Hurra (nyt ord lært til storesøsters fødselsdag)
Su: Sut (har han den ikke i munden, er det hans mantra)
Brummm: Biler (naturligvis)
Bum: Bumle (fra Biler kortfilm, som vi vist har set 200 gange på Netflix)
Sååårv: Sove (bruges dog primært, når han lader som om, at han sover. Skal han rent faktisk sove, siger han primært 'nej, nej, nej, nej')
Såååv: Tog/lastbiler/skibe (hvilket giver lidt misforståelser i forhold til forrige ord. Han retter dog selv med hovedrysten og 'nej, nej nej' hvis man siger det forkerte)
Uhmmmm: Pålægschokolade
mandag den 31. marts 2014
Om at fylde 6 år
Den nu 6-årige havde, så vidt vi kunne vurdere, en helt fantastisk fødselsdag. Både fredag, hvor hendes familie kom forbi, og lørdag hvor 15 (jep 15!!) unger hærgede matriklen i 3 timer.
 |
| Dagens fødselar med en af sine mange gaver. Kvantitet frem for kvalitet er stadigvæk stort |
 |
| Den nye cykel, der begyndte dagen punkteret - heldigvis fiksede Cykel Jan cyklen 'UB' |
 |
| Selvefølgelig fik vi brunsvigerkagemand -desværre er det ikke en spidskompetence her i Hørning - manglede ca. 300% mere snask. Næste gang bager jeg selv eller bestiller fra Nordjylland! |
 |
| På den nye scooter, der både har lys i hjul og kan lave gnister, hvad mere kan man ønske sig? |
 |
| Der var boller i karry på menuen og trods boller, kagemand og slik, gled der ganske meget ned |
 | |||||||||
| Til sidst var der nogle, der var liiiidt trætte LØRDAG |
 |
| Er evig taknemmelig for, at min søster kom og hjalp til børnefødselsdagen lørdag. Skylder hende nu en ubehagelig stor tjeneste! |
 |
| Som aktivitet havde vi, at ungerne skulle lave og pynte deres egen lagkage. Det var et stort hit, også selvom samtlige unger endte med blå tunger fra den blå glasur! |
 |
| 3 timers børnefødselsdag svarer til 8 timers voksenfest - både i forhold til rod, og hvordan man har det bagefter |
 |
| Selv Barbierne festede hårdt |
Om ordet nej
Vi bruger ordet 'nej' forholdsvis meget i øjeblikket (og der er sikkert nogle kloge hoveder, der vil sige alt for meget). Udbryderkongen udfordrer nemlig både vores og fysikkens grænser for tiden.
Vi er dog nået så langt, at han godt nok stadigvæk kravler op på borde og springer ned på sofaen, men når han gør det, siger han trofast "Nej! Nej!"
Vi er dog nået så langt, at han godt nok stadigvæk kravler op på borde og springer ned på sofaen, men når han gør det, siger han trofast "Nej! Nej!"
torsdag den 27. marts 2014
Om at holde 6 års jubilæum
Jeg har 6 års jubilæum som mor fredag.
Det var en fredag og klokken var lidt over 17. Var udmattet efter veerne og lidt groggy pga. blodtab, så når jeg tænker tilbage, er det hele lidt tåget. Husker hendes sorte hår og tykke lår. Hendes åbne brune øjne, der iagttog verden. Og hvor rolig hun blev på mit bryst.
Jeg røg på operationsbordet, og mens jeg lå der, sad polomanden (faktisk ikke iført en polo - måske den eneste gang nogensinde) lige så stille med sin datter i favnen. Smaddernervøs for at hun skulle begynde at græde. Børn leveres nemlig ikke med en manual, og selvom man har holdt andres og læst bøger, er det ingenting i forhold til, når man første gang får sit eget barn i armene. Man er hunderæd og fuldstændig hjælpeløs.
Jeg sad også musestille med hende, da vi kom hjem med hende om tirsdagen, mens polomanden handlede alt det ind, vi ikke vidste, vi manglede som fx sutter og modermælkserstatning til at mætte det sultne barn, hvis mor endnu ikke helt havde fået styr på det der amning (og nej det sker altså ikke bare af sig selv). Og mens jeg sad der hundeangst og bange for at hun ville vågne, var jeg også fuldstændig overvældet af lykkefølelse og kærlighed til det her lille væsen med det mørke hår og brune øjne.
Og nu sidder jeg her 6 år senere. Måske knap så hjælpeløs, men stadigvæk propfyldt med kærlighed og angst. Jeg elsker hende over alt på jorden og revner af stolthed et par gange om dagen samtidig med, jeg har lyst til at holde hende indenfor afskærmet og i sikkerhed fra alt det farlige i verden, og jeg ved godt, at den trang aldrig går væk. Og så ender man til sidst med at sige ting som min egen mor, der stadigvæk siger ting som "Kan du finde ud af at lave frokost til jer" eller "Husk nu at køre forsigtigt".
Så selvom 6 år er stort for nogle, så er hun stadigvæk lille lidt endnu, og så må man godt være overbeskyttende og omklamrede lidt endnu.
Tillykke med fødselsdagen. du store kloge, sjove, dejlige, kærlige, nysgerrige pige!
Det var en fredag og klokken var lidt over 17. Var udmattet efter veerne og lidt groggy pga. blodtab, så når jeg tænker tilbage, er det hele lidt tåget. Husker hendes sorte hår og tykke lår. Hendes åbne brune øjne, der iagttog verden. Og hvor rolig hun blev på mit bryst.
Jeg røg på operationsbordet, og mens jeg lå der, sad polomanden (faktisk ikke iført en polo - måske den eneste gang nogensinde) lige så stille med sin datter i favnen. Smaddernervøs for at hun skulle begynde at græde. Børn leveres nemlig ikke med en manual, og selvom man har holdt andres og læst bøger, er det ingenting i forhold til, når man første gang får sit eget barn i armene. Man er hunderæd og fuldstændig hjælpeløs.
Jeg sad også musestille med hende, da vi kom hjem med hende om tirsdagen, mens polomanden handlede alt det ind, vi ikke vidste, vi manglede som fx sutter og modermælkserstatning til at mætte det sultne barn, hvis mor endnu ikke helt havde fået styr på det der amning (og nej det sker altså ikke bare af sig selv). Og mens jeg sad der hundeangst og bange for at hun ville vågne, var jeg også fuldstændig overvældet af lykkefølelse og kærlighed til det her lille væsen med det mørke hår og brune øjne.
Og nu sidder jeg her 6 år senere. Måske knap så hjælpeløs, men stadigvæk propfyldt med kærlighed og angst. Jeg elsker hende over alt på jorden og revner af stolthed et par gange om dagen samtidig med, jeg har lyst til at holde hende indenfor afskærmet og i sikkerhed fra alt det farlige i verden, og jeg ved godt, at den trang aldrig går væk. Og så ender man til sidst med at sige ting som min egen mor, der stadigvæk siger ting som "Kan du finde ud af at lave frokost til jer" eller "Husk nu at køre forsigtigt".
Så selvom 6 år er stort for nogle, så er hun stadigvæk lille lidt endnu, og så må man godt være overbeskyttende og omklamrede lidt endnu.
Tillykke med fødselsdagen. du store kloge, sjove, dejlige, kærlige, nysgerrige pige!
fredag den 21. marts 2014
Om at gå tur
"Se en stor bil"
"Se nu kommer toget"
"Se en lastbil"
"Se en motorcykel"
"MOR! Jeg ved altså godt, hvad tingene hedder. Du behøver ikke at sige det hele tiden"
Var åbenbart blevet lidt for vant til at gå tur med ham på 1½ år. Skyndte mig at skifte emne til antallet af kærester.
"Se nu kommer toget"
"Se en lastbil"
"Se en motorcykel"
"MOR! Jeg ved altså godt, hvad tingene hedder. Du behøver ikke at sige det hele tiden"
Var åbenbart blevet lidt for vant til at gå tur med ham på 1½ år. Skyndte mig at skifte emne til antallet af kærester.
Abonner på:
Opslag (Atom)