Om at sige farvel til sommerferien

I morgen er det mandag og hverdag igen. Tre ugers sommerferie er afviklet usædvanligt hurtigt - øv siger jeg bare. Er i gang med at forberede morgendagen, der begynder alt, alt for tidligt (kl. 5 folkens), og så er en passende overspringshandling jo lige at opdatere bloggen med en status på sommerferien, der var sjov, meget sjov og desværre også knap så sjov (mere om det længere nede)

• Tidlig sommerferie i slutningen juni er godt, fordi der ikke er helt sort af turister, hvilket fx gør LEGOLAND til at holde ud (- selvom jeg hvert eneste år forarges over priserne. Snak om en citron der presses!)
• Tidlig sommerferie er knap så godt, fordi alle andre på kontoret ikke holder ferie, så man er på ingen måde nede i gear - især polomanden måtte bruge lidt tid på mobil og mail.
• Man trænger i øvrigt ikke vildt meget til sommerferie efter en måned tilbage på arbejdsmarkedet.
• Kunne aldrig finde på at parkere mine unger i institution i ferien, men ferie kunne nok være en kende mere afslappet, hvis ikke udbryderkongen var så ivrig efter at undersøge kausalitet fra alle vinkler.
• Storesøster og lillebror begyndte så småt at se hinanden som legekammerater og havde indimellem små stunder, som gav mig håb om, at jeg en dag kan sætte mig i sofaen med en bog, mens de leger sammen
• Apropos leg så har sommerens absolut bedste udskrivning været en kæmpestor trampolin, der står og fylder vældig meget. Hold nu hvor kan de to banditter bruge lang tid på at hoppe, løbe, sidde, rulle og lege der.
• Sommerens største udskrivning er dog min nye bil, som jeg stadigvæk venter på (Nellemann jeg kigger på dig). Ikke overraskende er bilsælgere betydeligt mere hjælpsomme, FØR man har sagt ja.
• Udbryderkongen har brugt sommeren på at udvide sit ordforråd markant og siger nu ord som tøvtuer og pegpas (støvsuger og legeplads)

Det er svært at skrive om min sommerferie, og så ikke nævne det, der fuldstændig overtog den sidste uge. Nemlig et lårbensbrud hos min far, der oveni udviklede komplikationer og i nogle dage lå på intensiv og havde det rigtig skidt. Jeg er dybt taknemmelig for de kompetente og søde mennesker, der behandler og passer på min far, men jeg er også en smule frustreret over et sygehusvæsen med kapacitetsproblemer og manglende evne til at se ud over egen specialiserede næsetip. Vi tager en dag ad gangen nu og glæder os over småbitte fremskridt, og så håber vi på det bedste.

Min fars sygdom gav så i øvrigt udbryderkongens største ferieoplevelse nemlig et tæt kig på en ambulance både udenpå og indeni, fordi Falckfolk i Nordjylland er vanvittig søde



Og nu trænger jeg så i øvrigt til ferie...