fredag den 14. februar 2014

Om OL med en snart 6-årig

Vinter OL er over os, og både gemalen og jeg ser, hvad vi kan, fordi det er øhm OL. Ungerne har nogenlunde accepteret, at vi i stedet for Agent Oso og iCarly ser curling, skihop, bobslæde, skiskydning og andre sportsgrene, vi ikke helt forstår.

Den store ser dog ikke OL stilfærdigt...

"Jeg holder med Danmark, Sverige eller dem med turkis"

"Hviderusland?!! Spiser de mange hvidløg der?"

"Hvilket land spiser mest peanutbutter?"

"Er de nederste fra Korea?"

"Man kan se deres underbukser. DET er vist ikke meningen" (freestyle konkurrence)

"Jeg tror altså ikke, det er OL det der" (sagt om curling)

"Hvorfor har hun hestehale, når den anden har en fletning"

"Er der ikke alt for meget sne?"

"Mor hvor er din iPad?"




Ingen kommentarer: