lørdag den 11. august 2012

Om afslapning

Musen smuttede ud til sin slyngveninde omkring kl. 9.30 - siden har vi kun set hende til en hurtig frokost og i forbifarten på vej til legeplads eller værelse med lukket dør.

Vi har ingen planer, aftaler eller gæster, og ingen tidspunkter vi skal nå noget til.

Huset er for en gangs skyld både ryddeligt og rent, og selv vasketøjet er begrænset.

Har slikket solskin i formiddag og sovet middagslur over frokost.

Musen har erklæret dagen for "Mors dag - fordi vi bare er herhjemme" - og jeg kunne ikke være mere enig. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så afslappet!



Ingen kommentarer: