lørdag den 5. maj 2012

Om hvorfor det er nødvendigt at have en fornuftens stemme

Selvom det er fristende, så kan jeg jo ikke ligge på sofaen hele tiden (er trods alt kun halvvejs i produktionen af nr. 2) her i min unikke alene weekend, så jeg laver små praktiske ting.

Havde egentlig planlagt at det skulle sorteres i musens legetøj, men pga. problemer med bækkenbund, blev det droppet. I stedet har jeg kastet mig over hendes tøj.

Og så var det, jeg fik en god ide. Mine kogebøger er blevet så frygtelig uorganiseret, så hvorfor ikke sortere og organisere dem. Gik i gang med at tømme reolen, og det var omkring 2. nederste hylde, at jeg kom i tanke om, at

1) Jeg er gravid og har problemer med bækkenbunden

2) Kogebøger er tunge, og musens legetøj havde nok været et bedre valg

3) Har man tømt en reol, bliver man ret meget nødt til at fylde den igen

Ligger nu på sofaen med ikke alene ondt i bækkenbunden, men også med ondt i lænden, men Nigella står sammen med Nigella og alle bagebøger står samlet - til gengæld er der ca. 50 kogebøger, der lige nu holder fest på gulvet og bordet.

En af mange grunde til at jeg er glad for at have min mand hos mig til dagligt er, at han som regel får stoppet 95% af de skøre projektet, som min gravide hjerner sætter i gang, men denne weekend har idioten frit spil...

Godt han vender tilbage i morgen




Ingen kommentarer: