I dag skulle jeg en kopi af nogle personlige papirer, og da vores egen printer er et print fra at opgive liv og levned, valgte jeg at gøre det diskret inde på mitkontor, eller det vil sige diskret og diskret...
Jeg tog papirerne ud i vores kopirum og gik så i gang med at kopiere. Her kommer første kollega ud og begynder at smalltalke om kvaliteten af vores farvekopimaskine (i en marketingafdeling går man op i dette!). Jeg nikker og smiler og samler mine så absolut ikke-arbejdsrelaterede papirer op fra maskinen.
Og så sker det uundgåelige: Papirstop! Som jeg aldrig kan finde ud af at fikse selv. Det er dog ikke noget problem, for nu er vores adm. direktør også ankommet til kopirummet, og han vil da gerne hjælpe os to kolleger med at fikse kopimaskinen. Jeg smiler venligt, og tager selvfølgelig imod hjælpen, selvom jeg unægteligt håber, at kopien af min årsopgørelse til banken ikke sådan lige er at finde.
Fordi mit lille papirstop efterhånden har taget sin tid, er der efterhånden opstået en lille kø med mennesker, der også kommer med tips; "tænd & sluk" er et ofte brugt forslag, men eftersom jeg ikke kan finde stikkontakten, så...
Pludselig siger kopimaskinen "gaboink" og er så klar til at kopiere - dog uden at der er fundet noget som helst papir eller uden jeg har gjort så meget andet end at åbne og lukke låger. Direktøren smiler venligt til mig og siger så, "nå men... så var der måske slet ikke papirstop", mens han småklukker for sig selv...
Håber lidt han ikke kender mit navn...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar