onsdag den 15. august 2012

Om smørrebrød

Havde farvelfrokost med mine søde kollegaer i dag, og af hensyn til sukkersygen, var der bestilt smørrebrød frem for sushi, der ellers er en klar favorit til den slags arrangementer.

Maden var fra Aamanns, og det var godt, virkelig godt!!

Varmrøget laks, hønsesalat og kartoffelmad:









Leverpostejmaden i morgen kommer nok til at virke lidt ekstra trist ovenpå i dag!

tirsdag den 14. august 2012

Om selvforkælelse

Har netop fået 10 minutters hovedbundsmassage og ligger lige nu i en massagestol, som jeg muligvis først forlader, når fødslen går i gang.


Og ja jeg bliver sikkert meget fattigere, men elsker at være hos frisør!

søndag den 12. august 2012

Om døde forfattere

Musen har åbenbart været i sit intellektuelle hjørne i dag...

Hun tegnede et ansigt på fliserne og spurgte så mig, om jeg kunne gætte, hvem det var. Efter mine obligatoriske gæt (mor, far eller lillebror), var jeg ikke nærmere et svar.

"Gæt nu mor, gæt!"

Bad derefter om lidt hjælp

"Det er en, som er død, altså meget død!"

?!!!

"Mor! (sagt med et dybt suk) Det er jo H. C. Andersen, men du skal ikke være ked af, at han er død. Det er lang tid siden han døde. Faktisk blev han spist af en dinosaurus"

Så nu ved I det...



Om kloge veninder

Musen forklarede ud af det blå til frokost, hvorfra ananas kommer.

"De kommer faktisk helt nede fra jorden. Man sår dem nede i jorden og så vokser de op"

Vi var imponerede og spurgte, hvorfra hun havde sin viden om ananas. Det havde hun fra sin allerbedste jævnaldrende veninde, som "simpelthen bare ved alt om frø"

Godt musen omgiver sig med folk, der gør hende klogere!


lørdag den 11. august 2012

Om afslapning

Musen smuttede ud til sin slyngveninde omkring kl. 9.30 - siden har vi kun set hende til en hurtig frokost og i forbifarten på vej til legeplads eller værelse med lukket dør.

Vi har ingen planer, aftaler eller gæster, og ingen tidspunkter vi skal nå noget til.

Huset er for en gangs skyld både ryddeligt og rent, og selv vasketøjet er begrænset.

Har slikket solskin i formiddag og sovet middagslur over frokost.

Musen har erklæret dagen for "Mors dag - fordi vi bare er herhjemme" - og jeg kunne ikke være mere enig. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så afslappet!



Om at have god tid

Endelig en lørdag uden aftaler og planer, så kan vi godt slappe af her om morgenen







torsdag den 9. august 2012

Om gode råd

"Måske skulle han hellere spille fodbold"

Et lille råd til Danmarks stakkels BMX-stjerne