onsdag den 11. juli 2012

Om farlige tigre

Mor, mand og barn var i Zoo i dag, mens jeg var på arbejde. Vi havde ikke hørt nyheder, så nattens dramatiske begivenheder hos tigrene kom lidt som en overraskelse, men turen var nu som den plejer - bortset fra et stort opbud af journalister.

Men når det er sagt, er jeg nu glad for, at vores tiger kun er farlig for is!




mandag den 9. juli 2012

Om melodi grand prix

Malmø skal være vært for det europæiske melodi grand prix, og vi har allerede et bud på en lokal deltager (se lige bort fra vasketøjet)


YouTube Video


Om superlativer

"Jeg er en heftig supermand",

"Det er bare kæmpestort"

"Det var megafedt"

Udpluk af dagens udtalelser fra musen.

Tror vi lige skærer lidt ned på Ramasjang. Pigebarnet lyder konstant som om hun skal være næste vært på Lille Nørd.



søndag den 8. juli 2012

Om børn og voksne

"Jeg vil gerne se det der med de voksne i hvide dragter og blod på hænderne" sukkede musen
"Nej det er ikke noget for børn. Det er en krimi, og krimierer uhyggelige" svarede jeg den unge dame, da jeg slukkede fjernsynet.
"Fint! Så vil jeg gerne have noget saftevand. Det er nemlig for børn!" triumferede hun

Og så bundede hun ellers et stort glas saftevand og løb sin vej

Om selverkendelse

"Åh mor...Nogle gange er jeg alt for klog"



fredag den 6. juli 2012

Om festløver

Den lille bebs i maven holder fest i øjeblikket. Der bliver danset på livet løs med både arme og ben, og min mave hopper med små glade spjæt. Især hvis storesøster lige synger en sang, man kan danse til.

Det sker også indimellem at bebs får for meget at drikke, og så hikker både bebs og mave, indtil den lille går kold (som regel med numsen presset godt op mod mine ribben)

Storesøster elsker også fest. Hun danser løs til, hvad end iTunes byder på. Hun foretrækker børnesangene (dem kender jeg jo mor), men et frisk lille beat på "engelska" accepteres også.

Til fest hører fint tøj. Her er hun superhip, og har skabt sit eget festlook baseret på prinsekjoler og hætter fra flyverdragter. Evt. suppleret med, hvad hun lige kan fiske frem i vasketøjet.

Og ja så er der det med festlige drikke. I aften udfordrede hun mig: "Mor tror du jeg kan drikke hele glasset med saftevand?" Og ja det kunne hun. Bundede skidtet og fortsatte med sine heftige trin på dansegulvet.

Vi kan vist godt begynde at forberede os på nogle festlige år med teenagere..!



Om vaskemaskiner

Vores vaskemaskine bliver indimellem udfordret af en vis bandit...