lørdag den 14. januar 2012

Om jordbæris




Fik bagt is med musen, der løbende undervejs kvalitetssikrede produktionen med sin pegefinger, men resultatet var også godt...



...Faktisk så godt, at det udløste musens første ishovedpine.

Om en ny ven








fredag den 13. januar 2012

søndag den 8. januar 2012

Om hårde facts

Leger med prinsessen her til morgen og som ofte i øjeblikket, skal hun være en mor. Det fører til følgende samtale:

 "Mor vil du passe min baby, mens jeg er på arbejde"
 "Ok"
 "Han skal have morgenmad, frokost og noget at drikke"
 "Hvad spiser han til morgenmad?"
 "Død kanin"
 "Øhhh...død kanin?!!"
 "Ja altså en kanin, som man fanger og skærer hovedet af"

Må have set lidt sjov ud i ansigtet, for efterfølgende klappede hun mig på knæet og sagde:
 "Bare rolig mor, til frokost må han få chokolade"

torsdag den 5. januar 2012

Om uretfærdighed

Prinsessen rumsterede i skuffen og kom stolt ud i køkkenet med mine meget dyre solbriller på, hvorpå jeg sagde noget i stil med:
 "Lille skat, jeg vil helst ikke have du leger med mine solbriller. De er meget dyre og derfor ville jeg blive ked af, hvis de gik i stykker"

Hvorpå hun resigneret tog brillerne af og sagde:
"NU bliver jeg jo ked af det" og begyndte at græde

 Nogle gange stinker det altså ekstra meget at være den sure mor!

Om dårlig styling

Brugte 10 minutter på at sætte hår i morges, men hvorfor bruge tid på det, når man efter 5 min ude alligevel ser sådan ud:


Stylet af blæst og regn


søndag den 1. januar 2012

Om nytårsfester

Kom meget stille og roligt ind i 2012. Var faktisk i seng kl. 01.30 - træt men meget ædru. Havde besøg af vores søde venner fra gymnasietiden, der for en måned siden sagde velkommen til barn nr. 3, og da han er ubeskriveligt sød, brugte vi en stor del af aftenen på at sige nåååå og næææh, hver gang han krøllede med næsen eller slog en bøvs.

Det var i det hele taget en aften i børnenes tegn. Udover lillemanden var der jo også tre andre børn: En fem-årig, hvor den totale lykke var Batman på PlayStation 3, og to tre-årige tøser, der lukkede sig inde på prinsessens værelse i to timer og kun kom ud, da de kunne dufte mad.

Efter maden gik vi alle sammen ud for at skyde lidt fyrværkeri af. Prinsessen havde forinden udvist stor interesse, men da den først raket med et hvin var skudt af sted meddelte hun, at det gad hun altså ikke at kigge på, og så gik hun ind igen og kom ikke ud mere. Måske var det også derfor hun snorksov ved midnat. I hvert fald sov hun fra de mange brag - mange af dem udløst af hendes krudtgale far.

De andre børn var mere standhaftige og holdt ud til kl. 00.30 - inkl. mindstemanden, der foretrak en rask travetur frem og tilbage over stuegulvet med sin mor frem for nattesøvn (havde lykkeligt glemt, hvordan en nyfødt æder nattesøvnen). Og til sidst daffede vi andre også stille og roligt i seng - uden så meget afterparty denne gang.

Men jeg havde grøn glimmerneglelak på....