Om Danmarks Jernbanemuseum

I denne weekend havde vi for en gangs skyld ingen aftaler - ingen fødselsdage, ingen legeaftaler, intet arbejde og ingen besøg. Og da vi også alle var nogenlunde raske udover det sædvanlige novembersnot, tog vi en halvspontan beslutning om at lade rod være rod og køre en tur til Danmarks Jernbanemuseum i Odense.Trods 1½ år i det midtjyske glemmer jeg stadigvæk, at vi bor lige midt i det hele, så turen til Odense er ikke meget længere væk end en rigtig god times tid - vel og mærke indenfor fartgrænserne!

Jernbanemuseet ligger inde midt i byen over for Odense Station, og vi parkerede nemt og bekvemt i jernbanecentret. Allerede her udløser jeg et par bonuspoint. Hader dybt og inderligt, når den første time af en udflugt går med at finde parkeringsplads og derefter vandre kilometre for at nå frem og derefter stå i meget lang kø ved indgangen (Københavns Zoo jeg kigger på dig!).

Togspotteren i sit rette element

Vi var der 10 minutter før åbning, hvilket gav knægten mulighed for at tjekke tog ud på banegården, og det var han nu godt tilfreds med - selvom det ikke var fuuut fuuut tog, men dem var der så til gengæld rigeligt af på museet.

Uhhhmmm S-tog (indimellem savner man jo lidt København)

Jeg er ikke sådan vild passioneret togtosse, så jeg kan ikke på stående fod remse op, hvad der var af tog. Det var primært damplokomotiver, og så var der alle mulige forskellige togvogne fra de første vogne fra 1800-tallet til Dronningens togvogne fra 2001 (hvor hun opgraderede).  Togene stod sådan lidt halvkronologisk, og der var både freaky mannequiner og gamle film til at skabe lidt liv blandt teknikken.

"Jeg synes, de er lidt mærkelige" konkluderede den store om alle de mange mannequiner, man har brugt til at understøtte udstillingen af tog. Jeg kan kun være enig!

Det vildt fede ved museet er, at det i den grad er rettet mod børn, så de kan pille ved og kravle op på en masse, og det er altså et hit. Den store, som ikke længere er den store togentusiast, var dybt fascineret af klasseinddelingen i tog og især af de royale togvogne (der var to generationer af kongehusets salonvogne, hvoraf den nyeste altså mest lignede opholdsrummet på Mols-Linjen), mens den lille bare løb rundt og råbte "tooooog" og fandt knapper han kunne trykke på.

"Fortæl mig  gamle, gamle far, var togene sådan, da du var barn?"

Han kunne have stået der i timer og have kigget på modeltog

Heldigvis kunne man lege i forskellige lokomotiver

Til sidst blev den 6-årige også grebet af stemningen

Sådan et godt gammeldags damplokomotiv fylder godt

Pille pille pille

Ovenpå var der indrettet legerum med togbaner fra både BRIO og LEGO, computere og så modelbaner extraordinaire som vi kender dem fra bl.a. Aarhus og Aalborg Banegårde. Den lille måtte bestikkes med en tur i gavebutikken, før han ville derfra!

Tror sjældent jeg har set ham SÅ begejstret, som da han så alle togbanerne til fri leg

Monsterstor modelbane - et kæmpehit!

Der var tilmed batteri på Duplo-lokomotiverne (i modsætning til herhjemme)

Der var også et minitog, som man kunne får 1 minuts ture i, og som sikkert er lidt sjovere om sommeren, men den 2-årige klagede ikke

Der var ikke mulighed for at købe andet end is (måske pga. lavsæson?), men der var spisepladser og fin mulighed for at spise madpakker, og så var der en rigtig fin lille butik med alt i toglegetøj. Oscar fik et Thomas Tog-tog, der siden i går sjældent har været mere end 5 cm fra ham. Nedlagde dog veto, da han i går aftes forsøgte at bruge lokomotivet som erstatning for sutten, der var væk.

Vi brugte godt et par timer på museet, gav 150 kr. for entré og havde en superhyggelig tur, og havde vi ikke haft en togtræt 6-årig med og en 2-årig middagslurstrængende toggalning med, kunne vi sagtens have tilbragt længere tid. I stedet gik vi på Burger Anarchy, som var min himmel, og derefter tøffede vi hjem igen med to trætte børn.

Vi købte en rigtig fin Thomas Tog-bog i gavebutikken, der fint kunne slå ventetiden på frokosten ihjel

Den absolut mest vamle milkshake ever! Men både hun og lillebror synes, den var toppen

Han var vældig, vældig træt - heldigvis synes han det er kanonsjovt at sidde på skuldre (hvilket var meget godt, da hans forældre havde efterladt klapvognen i Hørning)

Herfra skal der lyde en klar anbefaling af Danmarks Jernbanemuseum - især hvis man har en togtosse i familien!

Han var bestemt ikke færdig med Danmarks Jernbanemuseum!