Fordi vi alle sammen er sådan lidt halvsløje med ondt i halsen, fik vi hønsekødssuppe i aften, og mens min lille familie sad hver især og sorterede benhårdt i fyldet og svedte, fordi der altså ikke som sådan var koldt, fortalte jeg om, hvordan hønsekødssuppe altid har været en livret, især hvis jeg havde været af sted med spejderne om efteråret og så kom hjem forfrossen til min mors hjemmelavede suppe.
Den store var tydeligvis imponeret over mine spejderhistorier (ved ikke helt hvorfor...) og begyndte at komme med overvejelser hvorvidt, hun kunne få suppe, når hun kom hjem fra spejderlejr, hvilket prompte fik mig til at slå fast, at der absolut ikke var plads til flere fritidsaktiviteter i hendes tætpakkede skema.
Hun svarede småirriteret, at hun da bare mente, at det var når hun var færdig med svømning til næste år, så var der jo tid til spejder. Det fik os til at forklare, at man sagtens kunne gå til svømning i mange år, og at hendes far faktisk havde gået til svømning i 14 år.
"14 år?!!!!"
Lige i det øjeblik virkede det i den grad som om, at alle de fantastiske forestillinger, hun havde, om sin far krakelerede ved tanken om, at manden tilsyneladende havde brugt 14 år på at lære at svømme.
Herefter fulgte der lange forklaringer fra især faderen om, at man også kunne gå til svømning for at blive dygtigere, og man endda kunne svømme mod andre i en konkurrence. Det fangede hendes interesse, men igen blev hun lidt træt, da han fortalte om, at han havde været af sted tre dage i Belgien for kun at svømme et par minutter (hun synes nemlig, at alt under 2 timer i et svømmebassin er lidt spild af tid). Øjnene blev dog for alvor store igen, da han så begyndte at fortælle om svømmetur på Bornholm, hvor der var meterhøje kæmpeis, og hvor de havde kørt på skateboards nedad bakke.
Så nu er hun svømmefan igen, selvom jeg har fornemmelsen af, at tirsdagens svømmeundervisning kun kan skuffe nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar