fredag den 6. april 2012

Om storesøstre

Den kommende storesøster går meget op i sin nye rolle og hvad der nu gror inde i mors mave, og vi har derfor mange små samtaler om, hvad der skal ske i oktober.

Der er de mere filosofiske spørgsmål...
"Hvorfor er der en baby i din mave mor?"
"Hvorfor vil I have to børn?"

Så er der de mere praktiske...
"Hvorfor skal du på hospitalet og have babyen ud?"
"Hvorfor kan far ikke hjælpe med at få babyen ud?"
"Hvornår har det været sommer?" (6 mdr. er lang tid for alle)
"Hvad spiser babyen?"

Og endelig er der alle de vigtige opgaver...
"Jeg skal lære babyen at hoppe - for det kan den nok ikke"
"Mor,  hvornår skal vi købe tøj til babyen?"

Og så skal det lige nævnes at storesøster hver morgen siger godmorgen til maven, og om aftenen synger godnatsang, og så bliver man jo temmelig glad

Ingen kommentarer: