mandag den 23. juli 2012

Om appetit

Musen var først i børnehave, og derefter i svømmehal med sin far og til sidst lidt leg i sandkassen. Det giver åbenbart appetit

Til aften kørte damen så lige tre frikadeller, tre kartofler og lidt gulerodssalat ned, og her 45 min senere er det så et æble og en banan, der bliver fortærret.

Et barn i voksealderen!





lørdag den 21. juli 2012

Om lørdagsfjernsyn

Siger ikke nødvendigvis at al fjernsyn lørdag aften er kedeligt, og at den svenske "Kundskabskanal" bare skal sikre at den svenske befolkning får deres nattesøvn...Og så lidt alligevel.

Her er programmet frem til midnat:


Godnat!!

fredag den 20. juli 2012

Om stærke drenge

37 cm og 1120 gram...så stor er lillebror (sådan cirka) inde i maven nu. Og det er vist meget gennemsnitligt. Han skal selvfølgelig gerne vokse sig stor og stærk til oktober, men taget i betragtning af hvor meget, og hvor hårdt, han sparker allerede nu, så bliver de næste måneder vist interessante for maveskind, ribben, blæren og hvor han nu ellers øver karate lige nu.



mandag den 16. juli 2012

lørdag den 14. juli 2012

Om is

Så gjorde jeg det, jeg tidligere havde forsvoret. Jeg bildte mit barn ind, at frosne bananer var det samme som is.

Frøs 2 skivede modne bananer i morges, blendede dem i aften til de havde samme konsistens som softice og serverede dem som bananis med en lillebitte smule hakket mørk chokolade ovenpå.

Og ja det smagte faktisk ganske glimrende, så jeg lyver nok for hende en anden gang.



fredag den 13. juli 2012

Om pollental

Troede jo ligesom pollentallene og jeg var et overstået kapitel. Vi havde nogle intense og spændende dage i maj, da samtlige birketræer i Københan valgte at springe ud inden for samme 48 timer. Det var kort og det var hektisk.

Men så var det, at det kildede lidt i halsen i går, og jeg følte mig måske ikke sådan helt på toppen. Gik i seng og ville sove det væk. I dag gik det så helt galt. Næsen løber i en lind strøm - kun afbrudt af nogle voldsomme nys, der uden tvivl ryster baby godt og grundigt.

Så jeg har været tilbage og tjekke pollental, for at se om der skulle være nogle forsinkede birk, men nej kun en lille smule græspollen. Men der må der for pokker være et eller andet, kan da umuligt være forkølet (igen)?!!!!

Dumme møgsommer!



torsdag den 12. juli 2012

Om morderne teknologi

Bare fordi man hører til det ældre segment, skal man ikke lade sig kue af moderne teknologi - og det yngre segment hjælper gerne med at vise, hvordan man gør!