torsdag den 8. september 2011

Om at sætte sig i hinandens sted

September 2011 er seriøst den mest sindssyge måned, jeg nogensinde har været udsat for (hvis man da kan blive udsat for en måned..?)

Min  mand har vel omkring 12-14 (!!) rejsedage i denne måned. Alt falder nemlig i september: Kursus, årligt virksomhedsseminar, inspirationsrejse med hans afdeling og så selvfølgelig den sædvanlige mødeaktivitet. Og det er eddermaneme ikke sjovt!

Jeg har været en smule indebrændt over det. Når han er væk, skal jeg både aflevere/hente (heldigvis har jeg både hjælpsom nabo og søster indimellem), og det giver mig en arbejdstid fra 9-15 , hvilket vil sige, at mine aftener bruges på det arbejde, jeg ikke når på kontoret (og der er nok i øjeblikket skulle jeg hilse og sige!). Samtidig skal der være tid til at være sammen med prinsessen, og så selvfølgelig også lidt småpraktisk som mad, bad og en lillebitte smule oprydning, så jår jeg dratter omkuld omkring midnat - er jeg udmattet! Big Time!

MEN det er jo efterhånden også gået op for mig, at det nok heller ikke er lutter lagkage for min bedre halvdel - selvom han bor på hoteller med bløde senge og morgensmadbuffeter. Det er fx  ikke sjovt at tilbringe masser af timer bag rattet hver eneste uge på kryds og tværs i Danmark. Det er ikke sjovt at holde 1 time i kø ved Greve kl 22, når man er på vej til Århus. Det er ikke sjovt at skulle bruge sine aftener på at besvare de mails og lave de opgaver, der ikke er tid til om dagen, fordi man er væk fra computeren. Det er ikke sjovt at savne sin familie og måske især sin 3-årige datter, der for alvor er ved at være fars pige. Og det er I HVERT FALD ikke sjovt at have en sur kone, der brokker sig over, at man aldrig er hjemme.

Weekenden står for døren, og der er slet ingen planer. Vil nyde umådeligt meget, at vi er sammen - og så vil jeg lade ham sove længe og se irriterende bilprogrammer. Det tror jeg nemlig, han trænger til - og jeg vil slet ikke brokke mig over noget som helst.

(Og så vil jeg sætte pris på min tur til Boston den første uge af oktober...og fornemme hvordan det føles at være i hans sko)

Ingen kommentarer: