I aften stod menuen på gulerodssuppe (eller-rester-fra-Årstiderna-suppe). Prinsessen var fra begyndelsen afvisende. I første omgang meddelte hun bare, at det gad hun altså ikke at spise, hun ville have is. Da det så gik op for hende, at jeg standhaftigt holdt fast i suppen, begyndte et større drama med skrig, tårer, kram, manipulation og ikke mindst forgæves kald på farmand (der er i Jylland).
Da jeg jo godt kan huske, at man nogle gange som lille BARE vil have is, tilbød jeg et kompromis. 5 skefulde suppe mod 1 SunLolly, og så begyndte en indre kamp uden lige hos poden. Gentagende gange blev skeen forsøgt taget op til munden, for derefter hysterisk at blive smidt, hvorpå hun i et hyl løb ind i stuen. Til sidst erkendte hun, at der ikke var is uden suppe, og nuppede 3 hurtige skefulde og 2 yderligere efter et blik på mig.
Herefter gik vi begge triumferende hen til fryseren og hentede præmien. Ingen tabere her, kun vindere!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar