søndag den 30. oktober 2011

Æblekage

Det er efterhånden laaaaang tid siden, jeg har smidt en opskrift her på bloggen, men i går bagte jeg æblekage, der indeholder ganske få ingredienser, er nem at bage og som smager supergodt (min ellers frugtfjendske og kanelhadende mand var også begejstret).



Opskriften er fra http://aftensmad.blogspot.com/

Ingredienser:
2 store æg
150 g. sukker
75 g. mel
2 æbler
Lidt kanelsukker (ca. 2 spsk sukker, 1 spsk kanel)
Smør

Sådan gør du:
Pisk æg og sukker til det er helt hvidt
Sigt melet i og bland det lidt forsigtigt
Smør en springform og hæld dejen ned
Skær æblerne ud i tynde både og dæk dejen med dem
Drys med kanelsukker
Skær med en ostehøvl tynde skiver smør ud og læg det oven på æblerne (så det nogenlunde dækker)
Bag kagen v. 200 grader i ca. 30 min.

Vi fik den med flødeskum, men tænker også at vaniljeis kunne være et hit. Og så kunne jeg stærkt overveje lige at smide 100 g revet marcipan i dejen...

Opskriften minder en del om, en opskrift på frugtkage fra Odense Marcipan, som jeg har bagt flere gange med stor succés, og som jeg nok burde skrive ned et sted i tilfælde af, at de laver om på deres website.

Ingen kommentarer: