Musen derimod har ingen problemer og er flyttet hen på den
tirsdag den 31. juli 2012
Om sækkestole
Fik i dag fødselsdagsgaven fra manden min, og jeg er vældig glad for den, selvom jeg lige nu og de næste par måneder har liiiidt svært ved at komme op.
Musen derimod har ingen problemer og er flyttet hen på den
Musen derimod har ingen problemer og er flyttet hen på den
Om at være sportstosset
Man kan i 9 ud af 10 gange få musen til at gøre praktiske ting ved at lave det til en konkurrence, og i disse OL-tider er det jo vejen frem.
Derfor kom det ikke som en overraskelse, da hun i dag meddelte"Jeg skal tisse!", hvorpå hun satte sig i samme position som en 100 meter løber og talte ned: "Klar, PIRAT, start, løøøøb"

mandag den 30. juli 2012
Om økonomisk optur eller nedtur..
Om hormoner
Har i dag været godt hidsig op til flere gange over ting, der ikke nødvendigvis er ting, man normalt bliver hidsige over (til mit forsvar så skal det siges, at den tv-shop reklame altså var enormt irriterende)
Har tudet over dyremishandling, en død svømmer fra Norge og kræft sådan i al almindelighed
Har haft grineflip over hvor små sydkoreanske håndboldspillere egentlig er og hvor mærkelig en disciplin skydning er
Er konstant sulten - men selvfølgelig det er jo også allerede en time siden, jeg kørte 3 skiver rugbrød ned. Spiser nok snart et par tomater
Overvejer om man ikke lige kunne snige en lur ind inden aftensmaden
Siger ikke jeg ved det med sikkerhed, men tror måske at der netop er ankommet en portion friske graviditetshormoner
Håber jeg...

Om at putte
søndag den 29. juli 2012
Om svømning
For mig er det atletik, for manden er det (naturligt nok givet hans fortid) svømning. En passion musen deler med ham. I hvert fald nægtede hun at sove, før hun havde set svømning og "hejaet på Danmark". Og så forklarede hun da også lige sin mor om tingenes faktiske tilstand:
"Det er faktisk sådan far og jeg gør, når vi er i svømmehal..."
OL 2024 here we come!

Om dansk sommervejr
lørdag den 28. juli 2012
Om bekymringer
Mit blodsukker har det forbløffende godt, og min jordemoder udtalte i onsdags, at hun "tog hatten af for mig", så jeg var da egentlig godt tilfreds, men så var det, at blodsukkeret torsdag morgen efter morgenmaden var ganske højt. Jeg forklarede det med, at vi havde spist hos venner onsdag, og at jeg både havde smagt lidt is, frugt og brød, så måske var det derfor, at blodsukkeret steg så hurtigt. Besluttede mig dog også at teste fredag.
Fredag skete samme ting. Relativt lavt blodsukker inden morgenmaden og ganske højt blodsukker efter. Så begyndte jeg alligevel at blive lidt bekymret. Jeg havde jo netop fået at vide, at man sidst i graviditeten får sværere og sværere ved at regulere sit insulin, så var jeg på vej mod Riget og daglige indsprøjtninger?
Det, der undrede mig mest, var, at jeg ikke havde ændret noget i min morgenmad, og alligevel steg mit blodsukker ganske meget - nærmest fra den ene dag til den anden. Et par skiver rugbrød med det pålæg, der nu lige var i huset. Torsdag og fredag var det fx en svensk udgave af italiensk olivenpølse.
Her til morgen læste jeg så tilfældigt varedeklarationen på selvsamme olivenpølse. 6 g. kulhydrat pr 100 g. Umiddelbart meget for kødpålæg. Så gik jeg i gang med at nærlæse spegepølse og rullepølse, og der var kun 0-1 g i. Tilbage til ingredienserne på olivenpølsen og lige der i midten af forbløffende mange ingredienser (aldrig godt!) stod der: Druesukker!
Druesukker er, næstefter ren glucose, vel det allerbedste til at få blodsukkeret til at stige i en fart, så måske ikke det bedste at indtage, når nu man ellers gør alt for at holde blodsukkeret nede. Dropper lige olivenpølsen fremadrettet, og så venter vi lige med Riget....
Om problematisk geografi
"Nej nu finder de da på lande... og hatte"
Min kære mand i forbindelse med åbningen af OL

fredag den 27. juli 2012
torsdag den 26. juli 2012
Om endnu mere kål
"Ja jeg spiser jo godt nok meget kål" sagde jeg til min jordemoder, da vi var inde på min kost i går.
"Fantastisk! Det er faktisk noget af det allerbedste til at stabilisere blodsukkeret" udbrød hun begejstret. "Det skal du bare blive ved med."
Gad vide hvorfor min bedre halvdel sukkede lidt der...

Om at vågne
"Jeg har vist nok tisset"
Og ja det havde hun. Ikke på toilettet, ikke i sin egen seng, men derimod lige midt i vores.
Så vi stod op alle mand kl. 6.30, musen og hendes far fik vasket mus og skiftet undertøj, og jeg fik hevet sengetøj af, vasket topmadras og seng, og så var der lige pludselig så stille.
Musen og hendes far havde nemlig lagt sig ind på gæsteværelset, for hun var "faktisk ret træt"
Hmrpf! Det var jeg nu også...

onsdag den 25. juli 2012
Om bagerture
Var forbi en bager i Værløse, mest af alt fordi vi manglede brød til aftensmad, men også fordi musen var sulten og havde brugt 15 minutter på Hillerødmotorvejen på at fortælle sine forældre om den livstruende tilstand. Og så var det, hun velvilligt var klar til at gå på kompromis, trods hendes tragiske tilstand:
"Mor hvis ikke de har nogle boller, så kan jeg godt nøjes med en kage"
Hvorpå hun smilede stolt af sin egen kløgtighed.
Det blev dog til en kaffebolle (som thebollen blev til da hun skulle præsentere gevinsten for sin far), men inden da havde hun da nået at finde en Kaj-kage og informere om at "den må man også gerne købe mor" - bare hvis nu jeg var i tvivl...

tirsdag den 24. juli 2012
Om Oddere (del 2)
Det blev en Odder, og ikke den halvtriste discountmodel. Det blev en Odder Zip i sort/silver med X-Dream stel og alufælge, og vi købte lift der matcher og ekstrapakke med madrasser, dyne, regnslag og insektnet. Vi gik med andre ord all in!
Jeg fik min vilje 95% (ville egentlig helst have haft køretøjet i mørkeblå, men så blev der lige smækket 2000 kr. ekstra oveni, og selv jeg har en grænse), og min kære mand skal roses for, at det faktisk har været forbløffende lidt, han har brokket sig.
Og så må vi lige se på, om ikke mormor og morfar kan få en sponsorplade placeret et eller andet sted på lillebrors luksuskøretøj - uden deres bidrag havde der i hvert fald nok været lidt flere diskussioner - selvom jeg nok havde fået min vilje alligevel

mandag den 23. juli 2012
Om fødselsdage
Flere har efterspurgt en ønskeseddel fra undertegnede i anledning af, at 35 er 14 dage væk, så her kommer nogle ideer i ikke særligt prioriteret rækkefølge:
Kogebøger (ja selvfølgelig ønsker jeg mig kogebøger)
Book of Burgers af Rachael Ray
Nigellissima af Nigella Lawson
Grønt Grundkøkken af Nikolaj Kirk & Mikkel Maarbjerg
Måltider af Katrine Klinken
Lækkerhedsting
Bi-Facil øjenmakeupfjerner fra Lancôme
Dermalogica Active Moist (ansigtscreme - fås bl.a. på lookfantastic.com)
Sort mascara (meget gerne fra Lancôme)
Neglelak fra Chanel (i smækre farver)
Store tørklæder - lidt grove uden dog at være deciderede halstørklæder
Til det lille hjem
Sækkestol: New Sitting Bull Fashion Candy
Puder til sofa fra Hay i glade farver
Hvide badehåndklæder (de allerstørste og allerblødeste) - meget gerne fra IKEA, så der nemt kan suppleres op
Hvide, moderne porcelænsvaser
Stort set alt fra Stilleben
Tegninger - gerne af krokodiller, lillebrødre og regnbuer

Om sommer
Det føles lidt som om, at det først blev sommer i går - selvom maj vist nok bød på varmerekord, men hvem husker det to måneder senere. Musen var i hvert fald helt med på at slikke solskin udenfor i vores relativt fine have (tak mor!!)
Om appetit
Musen var først i børnehave, og derefter i svømmehal med sin far og til sidst lidt leg i sandkassen. Det giver åbenbart appetit
Til aften kørte damen så lige tre frikadeller, tre kartofler og lidt gulerodssalat ned, og her 45 min senere er det så et æble og en banan, der bliver fortærret.
Et barn i voksealderen!

lørdag den 21. juli 2012
Om lørdagsfjernsyn
fredag den 20. juli 2012
Om stærke drenge
37 cm og 1120 gram...så stor er lillebror (sådan cirka) inde i maven nu. Og det er vist meget gennemsnitligt. Han skal selvfølgelig gerne vokse sig stor og stærk til oktober, men taget i betragtning af hvor meget, og hvor hårdt, han sparker allerede nu, så bliver de næste måneder vist interessante for maveskind, ribben, blæren og hvor han nu ellers øver karate lige nu.
mandag den 16. juli 2012
lørdag den 14. juli 2012
Om is
Så gjorde jeg det, jeg tidligere havde forsvoret. Jeg bildte mit barn ind, at frosne bananer var det samme som is.
Frøs 2 skivede modne bananer i morges, blendede dem i aften til de havde samme konsistens som softice og serverede dem som bananis med en lillebitte smule hakket mørk chokolade ovenpå.
Og ja det smagte faktisk ganske glimrende, så jeg lyver nok for hende en anden gang.

fredag den 13. juli 2012
Om pollental
Troede jo ligesom pollentallene og jeg var et overstået kapitel. Vi havde nogle intense og spændende dage i maj, da samtlige birketræer i Københan valgte at springe ud inden for samme 48 timer. Det var kort og det var hektisk.
Men så var det, at det kildede lidt i halsen i går, og jeg følte mig måske ikke sådan helt på toppen. Gik i seng og ville sove det væk. I dag gik det så helt galt. Næsen løber i en lind strøm - kun afbrudt af nogle voldsomme nys, der uden tvivl ryster baby godt og grundigt.
Så jeg har været tilbage og tjekke pollental, for at se om der skulle være nogle forsinkede birk, men nej kun en lille smule græspollen. Men der må der for pokker være et eller andet, kan da umuligt være forkølet (igen)?!!!!
Dumme møgsommer!

torsdag den 12. juli 2012
Om morderne teknologi
onsdag den 11. juli 2012
Om farlige tigre
Mor, mand og barn var i Zoo i dag, mens jeg var på arbejde. Vi havde ikke hørt nyheder, så nattens dramatiske begivenheder hos tigrene kom lidt som en overraskelse, men turen var nu som den plejer - bortset fra et stort opbud af journalister.
Men når det er sagt, er jeg nu glad for, at vores tiger kun er farlig for is!

mandag den 9. juli 2012
Om melodi grand prix
Malmø skal være vært for det europæiske melodi grand prix, og vi har allerede et bud på en lokal deltager (se lige bort fra vasketøjet)
Om superlativer
"Jeg er en heftig supermand",
"Det er bare kæmpestort"
"Det var megafedt"
Udpluk af dagens udtalelser fra musen.
Tror vi lige skærer lidt ned på Ramasjang. Pigebarnet lyder konstant som om hun skal være næste vært på Lille Nørd.

søndag den 8. juli 2012
Om børn og voksne
"Jeg vil gerne se det der med de voksne i hvide dragter og blod på hænderne" sukkede musen
"Nej det er ikke noget for børn. Det er en krimi, og krimierer uhyggelige" svarede jeg den unge dame, da jeg slukkede fjernsynet.
"Fint! Så vil jeg gerne have noget saftevand. Det er nemlig for børn!" triumferede hun
Og så bundede hun ellers et stort glas saftevand og løb sin vej

fredag den 6. juli 2012
Om festløver
Den lille bebs i maven holder fest i øjeblikket. Der bliver danset på livet løs med både arme og ben, og min mave hopper med små glade spjæt. Især hvis storesøster lige synger en sang, man kan danse til.
Det sker også indimellem at bebs får for meget at drikke, og så hikker både bebs og mave, indtil den lille går kold (som regel med numsen presset godt op mod mine ribben)
Storesøster elsker også fest. Hun danser løs til, hvad end iTunes byder på. Hun foretrækker børnesangene (dem kender jeg jo mor), men et frisk lille beat på "engelska" accepteres også.
Til fest hører fint tøj. Her er hun superhip, og har skabt sit eget festlook baseret på prinsekjoler og hætter fra flyverdragter. Evt. suppleret med, hvad hun lige kan fiske frem i vasketøjet.
Og ja så er der det med festlige drikke. I aften udfordrede hun mig: "Mor tror du jeg kan drikke hele glasset med saftevand?" Og ja det kunne hun. Bundede skidtet og fortsatte med sine heftige trin på dansegulvet.
Vi kan vist godt begynde at forberede os på nogle festlige år med teenagere..!

Om en lille formiddagssnack
torsdag den 5. juli 2012
Om Oddere
Da musen blev født, købte vi (selvfølgelig!) en svensk kombivogn. Klappede os selv på skulderen af det fornuftige valg. Barne- og klapvogn i samme model - se det var økonomisk. Og brugt blev vores kombivogn skam også. Faktisk så meget, at den ikke rigtig er pæn mere, og nettet nederst til ting er ubrugeligt - og det samme kan siges om både myggenet og regnslag. Og ja man kunne jo nok godt argumentere med, at vi godt kunne give vognen en hovedrengøring og købe os til reservedelene. Noget jeg er sikker på, min mand uden tvivl gør inde i sit hoved, mens han sukker over mine tanker - ikke altid bare inde i sit hoved.
MEN, for der er et stort fedt MEN. Jeg vil så ENORMT gerne have en stor barnevogn, en med plads til en lift (som vi rent faktisk savnede til musen). Jeg vil gerne have en stor klodset barnevogn, som lillemusen (kælenavnene til nr. 2 er ikke helt på plads) kan putte i til han eller hun ikke længere skal sove særligt meget middagslur.
Og det ender jo nok med en Odder Vogn - mest af alt fordi jeg forelskede mig i den, da musen var godt 4 mdr. - og siden har fantaseret om gentagende gange. Men jeg kan godt blive lidt bleg om næsen, når jeg ser priserne. Meget få ting er inkluderet, og prisen på elementære ting er latterligt høje, så inden vi har været 3 minutter i BabySam (hvor dyret sælges), er vi hurtigt på den forkerte side af 10.000 kr....?!!! For en barnevogn?!!
Og ja der sidder sikkert nogle af jer nordjyder og tænker: I kan da for h***** bare købe den billige version på Nettorvet, men nej sådan spiller klaveret ikke herhjemme. Det er enten 100% eller ingenting...
Hmm har lige opdaget der findes en Odder Zimply inkl. den ganzen molevitten til den nette sum af 8300,- kr. Det er ikke luksus-Odderen, men discount-Odderen, men det er jo krisetider både ude og hjemme, så en 90%'s løsning kunne måske være acceptabel...

onsdag den 4. juli 2012
Om blodsukker
Har nu i en uge målt blodsukker minimum 4 gange om dagen. Jeg har endvidere fået målt mit langtidsblodsukker, og konklusionen var klokkeklar til min kontrol i dag: Alt er lige som det skal være!
Nu kan jeg nøjes med at tjekke to gange om ugen, og næste kontrol er først om tre uger. Vil nyde at lade mine ømme fingerspidser hele lidt!

tirsdag den 3. juli 2012
Om cirkus
mandag den 2. juli 2012
Om store piger
Så sidder vi her, to voksne, og kigger lidt underligt på hinanden.
Musen er hjemme ved hendes "allerbedste kompis" fra børnehaven, og hun har som sådan ikke nogle planer om at komme hjem lige med det samme. Faktisk har hun inviteret sig selv på middag, så hun skal først hentes kl. 18.30.
Så nu sidder vi her og spiser spejlæg på rugbrød og taler om, at vores lille pige bliver stor meget hurtigt...Måske hun kan overtales til at sove i vores seng i aften?

søndag den 1. juli 2012
Om hvorfor der altid vil være brug for psykologer
"Åh mor bare jeg ikke ser alt for piget ud, så vil far nemlig ikke være kæreste med mig"
?!!
?!!
Abonner på:
Opslag (Atom)