Om udfordringer

Indimellem har jeg tænkt, at jeg har det for godt. Dejlig mand, dejligt barn, dejlige mennesker i vores liv, dejligt hus (hvis vi lige ser bort fra badeværelser, gulv i stue og køkken), dejligt job og i det hele taget ikke de store bekymringer.

Så ramte nok især maj og til dels juni både mig og manden lige midt i smasken. Uventede og hvis vi skal være ærlige uønskede overraskelser kom lige ned i posen med alt det andet hverdagsbøvl. Og ja, der er ikke på nogen måde tale om katastrofer, og jeg ser også en masse gode ting i det, der er sket (måske lige med undtagelse af KetchupPruttens mulige ekstra nyreanlæg, som egentlig bare er til overs, men jo ellers ufarligt), men nøj hvor kunne jeg da godt have ønsket mig lidt færre udfordringer.

Det er ikke sådan, jeg har sat mig ned og tudet (trods graviditetshormonerne). Jeg er realist, men jeg er heldigvis også optimist, så selvom jeg ikke nødvendigvis tror, at udfordringer altid gør en stærkere (nogle gange er de bare uretfærdige, punktum!), så åbner de nogle døre, giver os et spark til at ændre det, der ellers var svært, og ellers er der jo ikke andet at gøre end bare at tage tingene oppefra og ned.

Og hvad udløste så hele dette filosofiske miskmask? Var til nr. 2 glucosebelastning i går, og selvom vores kost stort set er lagt om til diabetikermenu, og der er røget et par kilo den sidste måned, var mit tal gået fra 9,5 i gråzonen til 11,0 i den sorte zone, der hedder graviditetssukkersyge. Hvad det betyder, ved jeg ikke helt, men forud venter vist både samtale med specialjordemoder og endnu en forbandet glucosebelastning (kan ikke forstå, at man ikke kan teste sukkersyge på en lidt mindre kvalmende måde!).

Med min bækkenløsning (en anden spændende udfordring) har det været så som så med lysten til at lette rumpen og bevæge sig, men omvendt er det vist den eneste anden ting, jeg selv kan gøre for at hjælpe min gravide krops manglende evne til at styre blodsukkeret, så nu bider jeg tænderne sammen og gør hvad jeg kan, før smerterne vinder - også selvom det kun er fem minutter ad gangen.

For 1½ måned siden kunne jeg da godt lige nuppe et stykke kage på arbejde, og tage bussen hjem fra stationen. Det er slut nu, takket være en af vores udfordringer.