onsdag den 27. juni 2012

Om nøgletal

Eftersom jeg nu officielt har graviditetssukkersyge, var jeg i dag til første intromøde med sukkersygejordemoder på Hvidovre Hospital, og udover en masse information om primær kost, så var der også lige det her:


Fra i aften skal der måles blodsukker 4 gange om dagen de næste 7 dage, så min blodsukkerprofil kan etableres. Og selvom det ikke gør vanvittigt ondt, så er det nu lidt grænseoverskridende at tage blodprøve på sig selv.

Nu er målet at ramme nogle gode tal før og efter maden, så jeg kan undgå eller udsætte insulin.

Hvidovre var i morges, og praktiserende læge var i eftermiddag, så endnu gang skulle jeg levere nøgletal, og i modsætning til blodsukkeret, så kunne jeg levere pragttal på blodtryk, blodprocent, vægt og selv hjerterytme hos bebs - og det hænger jeg mig lidt i i dag.

Dagens sidste nøgletal er 21.00, hvilket nok er nogenlunde så længe jeg kan holde mig vågen i dag ovenpå tests og informationsoverload.

Ingen kommentarer: