onsdag den 20. april 2011

Om at finde skjulte skatte

Ca. 20 min. fra Malmö ligger der en by, der hedder Skanör. Om sommeren er der utvivlsomt fyldt op med turister, der er nemlig en ganske fin strand, hvor man kan dyppe tæerne i Øresund, men der er ikke så meget andet, og dog...

Ved stranden ligger Skanörs Fiskrögeri, og har man først fundet Skanör skal man også finde denne lille perle. Herinde gemmer sig nemlig verdens bedste varmrøgede laks. Man kan selvfølgelig spille det sikre kort og nuppe en natural, men når nu man er der, så prøv at nuppe en champagnemarineret. Den købes med hjem hver gang og fortærres ivrigt og hurtigt.


Ingen kommentarer: