Der er dage, hvor man bare kigger på hinanden og er helt enige om, at prinssensen da bare er verdens sødeste/sjoveste/dejligste lille barn, og så er der dage som i dag...
Jeg nævner i flæng
- Nægtede at tisse på toilettet, insisterede på at få ble på, tissede i den og ville derefter skiftes igen - alt sammen inden kl 6.30.
- Tegnede med fuldt overlæg på skrivebordet med kuglepen
- Efter at have fået skæld ud over at tegne med fuldt overlæg på skrivebordet, tog hun selvsamme kuglepen og gjorde det igen
- Fik sammenbrud da hun kiksede deling af æg, og fik derefter nyt sammenbrud, da farmand delte æg nr 2 for hende
- Pillede ved spejlreflekskamera til 5000 kr trods klar og tydelig "Nej"
- Tabte samme spejlreflekskamera på gulvet, så kameraet nu ikke kan tage billeder (også kun en mindre detalje...)
- Puttede (ganske vist for lang tid siden) 2 dvd'er i drev på Mac. Det foreløbige estimat er 2300 kr i reperation
- Havde dårlig mave og sked så godt og grundigt, at der var lort på ben, på ryg og på ALT hendes tøj
- Blev hele dagen pænt hysterisk over mange ting - fx at skulle i bad, hvilket egentlig er ret nødvendigt, når man tidligere på dagen har overskidt sig selv
Heldigvis sover hun nu...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar